Annonce:
Annonce:

Ny Brøndby-skuffelse: Kæmpefejl kostede

Andreas Bruus lavede en 'Jesper Olsen', da Brøndby og Randers delte i porten efter en uskøn affære

Stor Bruus-brøler forærer mål til Randers. TV: TV3 Sport
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen

Superligaens grundspil er nu halvvejs færdigspillet, og hvis det ikke stod lysende klart inden denne runde, så gør det nu: Brøndbys mesterhold er rystende ordinært.

Søndagskampen mod Randers kastede trods alt et enkelt point af sig i en dårlig fodboldkamp, hvor en kæmpefejl af Andreas Bruus kostede dyrt.

Derudover måtte Mikael Uhre humpe fra banen med et vrid i anklen efter en times tid.

Det er trange tider i Brøndby, hvor landskampsperioden kommer belejligt.

Det spiller ikke for Niels Frederiksen og Brøndby. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Det spiller ikke for Niels Frederiksen og Brøndby. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

Værterne åbnede i et voldsomt tempo og leverede et tryk mod mestrenes felt i kampens indledning.

Der skulle dog en gigantisk fejl til fra Andreas Bruus, før Randers fik bragt sig i front.

Det er egentlig lidt tarveligt at blive ved med at bringe Jesper Olsens navn i miskredit for sin tilbagelægning mod Spanien under VM i 1986, men det var nøjagtig samme stunt, som Andreas Bruus lavede i Randers søndag aften 2021.

Annonce:

Den unge Brøndby-back smed bolden ind i eget felt, og den eneste, der var i nærheden af læderet, var Stephen Odey, der uden problemer kunne bringe kronjyderne i front.

’Gribben fra Nigeria’ er i øvrigt en kæmpe gevinst for Randers. Han er stærk, hurtig og knivskarp foran kassen. Femte mål i syv kampe for lejesvenden fra Genk, der har to landskampe for Nigeria under bæltet. Randers har i øvrigt sikret sig en købsklausul på angriberen …

Stephen Odey kan blive en af sæsonens store profiler i Superligaen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Stephen Odey kan blive en af sæsonens store profiler i Superligaen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

Brøndby havde ikke sat tre sammenhængende afleveringer sammen frem i banen den første lille halve times tid, men gæsterne kom langsomt ind i kampen mod første halvlegs afslutning.

Første gang Brøndby-offensiven for alvor trykkede på gaspedalen, gav det pote. Hurtigt kombinationsspil sendte Kevin Mensah fri i venstre, hvorfra han sendte en farlig, flad bold ind i feltet, som Simon Graves gled ind bag sin egen keeper.

Annonce:

Kort inde i anden akt gik der et gys igennem udebanesektionen, da Mikael Uhre og Patrik Carlgren stødte sammen. Svenskeren gled ned for at sikre sig en løs bold, og Mikael Uhres ene ben blev fanget under Randers-målmanden. Et grimt vrid i anklen.

En humpende Uhre kom i kamp igen, men topscoreren måtte lade sig udskifte efter få minutter.

Mikael Uhre blev skadet igen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Mikael Uhre blev skadet igen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

Brøndby-angriberens skade blev ganske symptomatisk for anden halvleg. En trist og grå affære, hvor torsdagsturene til Rumænien og Frankrig måske sad i bentøjet.

Med et kvarter igen kom der dog en smule drama, da Al-Hadji Kamara slyngede en albue i ansigtet på Andreas Maxsø i en hovedstødsduel.

Kampens glimrende dommer, Jens Maae, ordnede paragrafferne med en advarsel. Fair nok.

Ligesom pointdeleren i øvrigt var i sidste ende. Vincent Onowo og Andreas Bruus, der fik spillet sig op, kom tættest på med hver et langskudsforsøg ...

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: