Ny skuffelse: Langt fra top-seks

OB og AGF spillede hinanden væk fra drømmen om top-seks i en skuffende affære

Highlights: Traditionsopgør i Odense endte med nedslående november-nullert

Highlights: Traditionsopgør i Odense endte med nedslående november-nullert

OB og AGF forspildte mandag aften begge muligheden for at spille sig tæt på top-seks i Superligaen.

Yderst skuffende for de to ambitiøse provinsmandskaber, der dog ikke havde fortjent bedre i en kamp, der manglede offensiv kvalitet.

Hverken OB eller AGF hører til i top-seks!

David Nielsen måtte igen se sit AGF-hold skuffe. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
David Nielsen måtte igen se sit AGF-hold skuffe. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 

Efter bare tre minutter var Jesper Hansen ved at forære OB et tidligt føringsmål, da den ellers normalt så sikre keeper tabte et blødt indlæg på jorden og var ved selv at skovle bolden det sidste stykke over stregen. Han forhindrede katastrofen i sidste øjeblik på målstregen.

I den anden ende var AGF også farlig i kampens indledning, men uanset hvad Patrick Mortensen påstår, så har han altså ikke tur i den for tiden. Efter seks minutter var angriberen helt fri i feltet, men han kiksede sin førsteberøring og tøvede, så det blev til en OB-blokering i sidste instans.

Ellers var det fynboerne, der fik skabt de største chancer i første akt. Jesper Hansen gjorde skaden god igen efter et kvarter, da han måtte strække sig i fuld længde for at få fingrene på et frækt chip fra Max Fenger.

Sørme om ikke AGF blev reddet på stregen igen, da første halvleg var ved at ebbe ud. Denne gang var Sebastian Hausner på mirakuløs vis redningsmand, da han stoppede Emmanuel Sabbi fra at bugsere et hjørnespark ind fra det lille felt.

Chancer var der nok af i Odense, men skarpheden lod meget tilbage at ønske. Særligt for AGF har offensiven været det helt store problem i sæsonen.

Det var en rodebutilk i Odense. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Det var en rodebutilk i Odense. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 

Aarhusianernes 10 mål i de første 13 kampe tangerede den negative rekord fra 2007 for færrest scorede mål for De Hviie i sæsonindledningen dette årtusinde. I 2007 scorede AGF tre mål i runde 14. Det gjorde David Nielsens hold ikke denne aften...

I det hele taget faldt kampkvaliteten tydeligt i anden halvleg. Mandagskampen på Fyn lignede det, som den var. Et opgør mellem to midterhold, der ikke har overbevist nogen som helst om, at de bør blande sig blandt de seks bedste i Superligaen.

Det forsøgte Andreas Alm, om end lidt sent, at ændre på med en tredobbelt indskiftning med et kvarter igen. Potent at sætte Bashkim Kadrii, Mart Lieder og Issam Jebali ind i samme åndedrag…

Lige lidt hjalp det, selv om Mart Lieder fik æren af at være tættest på at få scoret i slutfasen.

Med nullerten er både OB og AGF fem point fra Brøndby på sjettepladsen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær