Ny tilskuerballade i Superligaen: Stenangreb mod fanbus

Fyns Politi er på jagt efter en OB-tilhænger, der kastede en sten mod en fanbus fra Esbjerg

Der har været flere tilfælde af vold fra fodboldfans for nyligt. Se de voldsomme scener efter kampen mellem Brøndby og FCK her. Video: Kenneth Meyer

Der var rigeligt med drama i søndagens sene Superliga-opgør mellem OB og Esbjerg, hvor strømafbrydelse og et sent sejrsmål bidrog til festen.

Efter kampen fortsatte dramaet dog noget uhensigtsmæssigt, oplyser Fyns Politi.

- Der er en eller anden OB'er, der kaster en sten og smadrer en rude på denne her fanbus fra Esbjerg. Det sætter nogle sind i kog, når sådan noget sker efter en kamp, og det betyder også, at vi ligger og bøvler med dem efter kampen, siger vagtchef Lars Fredensborg til Ekstra Bladet.

Esbjerg-bussen kunne trods den smadrede rude køre de 130 kilometer vestpå.

Stenkastet var imidlertid ikke den eneste lovovertrædelse, som de fynske politibetjente måtte tage sig af søndag aften. Flere personer blev efter kampen sigtet for forskellige fysiske og verbale overfald på betjente.

- En betjent bliver spyttet på, og vi har anholdt en Esbjerg-fan og sigtet ham for vold mod politiet. Han er løsladt igen. Der er også en, der bliver sigtet for fornærmende tiltalte mod politiet. Han blev dog ikke bragt ind, men sigtet på stedet, siger Lars Fredensborg.

Der venter nu noget efterforskningsarbejde for Fyns Politi.

- Vi skal finde ud af, hvem der har smadret denne her rude. Der er videoovervågning omkring stadion, som vi skal have set igennem, siger Lars Fredensborg.

Urolighederne sker blot en uge efter voldsom ballade efter kampen mellem Brøndby og FC København, hvor 70 politibetjente blev udsat for vold. Samme dag blev 26 personer anholdt efter kampen mellem Esbjerg-FC Midtjylland.

Brøndby Stadion blev igen skueplads for kedelige scener. Foto: Jens Dresling. Superligaen - 10. nov. 2018 - kl. 10:03 Maskerede mænd skræmte børn - nu uddeler Brøndby karantæner

Brøndby - 9. nov. 2018 - kl. 13:46 Bøller amok efter Brøndby-FCK: Politibetjent stadig sygemeldt

Der er næsten garanti for ballade, når FC København og Brøndby IF tørner sammen. Ekstra Bladet undersøger, hvor dybt hadet stikker. Foto: Anthon Unger Sport og Spil Brøndby og FCK-fan mødes: Derfor hader vi hinanden

152 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere