Nye afsløringer: Superliga-klub indblandet i skandale-sag

Vejle Boldklubs kinesiske ejer har ifølge Politiken udnyttet sit ejerskab til egen vinding

Vejle er nu blevet involveret i afsløringerne fra 'Football Leaks'. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Vejle er nu blevet involveret i afsløringerne fra 'Football Leaks'. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Den traditionsrige klub Vejles hovedaktionær, Andrew Zolotko, og hans kinesiske partner, bestyrelsesmedlem Lucas Chang, har haft planer om at udnytte klubben til egen vinding. Det skriver Politiken søndag.

Sammen med Zolotko besøgte Chang Premier League-klubben Manchester City få måneder efter overtagelsen af Vejle i 2016.

Efter besøget skrev en af de øverste chefer i den engelske klub med Chang, og han sendte også interne e-mails til sine kolleger om Changs plan:

- Han ejer også Vejle Boldklub AS og vil bruge denne klub til at udvikle og handle kinesiske spillere.

Stod til fortjeneste
Ifølge Manchester City-chefen foreslog Chang, at englænderne købte den kinesiske spiller Hu Ruibao fra Guangzhou Evergrande og lejede ham ud til Vejle. Chang skulle som agent have 250.000 pund (2,1 million kroner).

- Agenten er tilknyttet VB og kan garantere minutter på førsteholdet til spilleren, skrev chefen.

En usædvanlig garanti, da det normalt er træneren, der udtager holdet ud fra et sportsligt udgangspunkt og ikke et økonomisk.

Idéen var at bruge Vejle til at øge den kinesiske spillers værdi gennem kampe i en europæisk liga - og derefter sælge spilleren tilbage til Kina.

- Vi kan få en god profit ud af dette, konkluderede chefen fra Manchester City i en intern e-mail.

Hverken Manchester City eller DBU har ønsket at kommentere oplysningerne.

Politiken har kortlagt Andrew Zolotko og Lucas Changs spillerhandler i Vejle. På to et halvt år har de hentet 58 spillere fra 29 lande. En del spillere har kun få eller ingen kampe på klubbens førstehold, før de er blevet sendt videre til klubber i Europa eller Kina.

Politiken har via Vejle Boldklub stillet Zolotko og Chang 30 spørgsmål om den planlagte handel med Manchester City og deres forretningsmodel.

I stedet for at besvare spørgsmålene har klubbens administrerende direktør, Henrik Tønder, sendt en meddelelse, hvor det fremgår, at "klubben har som et led i sin almindelige drift benyttet Andrew Zolotkos og bestyrelsesmedlem Lucas Changs store netværk i udlandet til at rekruttere udenlandske spillere".

Politiet måtte anmode om forstærkning lørdag aften i en større aktion ved Brøndby Stadion. Foto: Kenneth Meyer Superligaen - 4. nov. 2018 - kl. 10:15 Nu forklarer de balladen: Derfor stormede politiet til Brøndby

Se også: Folk vælter igen til fodbold i Superligaen

Se også: Kæphøj Stig Tøfting: Dén ramte jeg lige i smasken

Robert Skov har været den helt store profil i FC København de seneste uger og henrykket tilhængerne i Parken med masser af mål. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Kom tæt på kanon-kongen Skov: Her er FCK-profilens hemmeligheder

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere