Nyindkøb kan sætte Brøndby-rekord

Frederik Rønnow kan levere sit femte clean sheet på stribe

Frederik Rønnow har ikke lukket mål ind siden 3-3 i Randers (Foto: Claus Bonnerup)
Frederik Rønnow har ikke lukket mål ind siden 3-3 i Randers (Foto: Claus Bonnerup)

Det var store handsker, der skulle fyldes ud, da Frederik Rønnow overtog posten som førstekeeper i Brøndby efter Lukas Hradecky tidligere på sommeren. Men den unge målmand har løftet arven på fornem vis, og nu kan Frederik Rønnow endda tangere Lukas Hradeckys fornemme Brøndby-rekord.

Hvis Frederik Rønnow holder AaB fra at score i den kommende Superliga-kamp søndag, tangerer han således Brøndbys klubrekord for flest kampe i træk med clean sheets.

Frederik Rønnow er lige nu oppe på fire kampe i træk med clean sheets, og han kan altså komme op på fem på stribe, hvis han undgår at lukke mål ind mod AaB søndag.

Se også: Rønnows hurtige succes: Ingen taler mere om Hradecky

Se også: Chanceorgie i Brøndby: Var der straffe her?

Den nuværende klubrekord i Brøndby indehaves af Lukas Hradecky, der i efteråret 2013 leverede fem clean sheets på stribe. Denne rekord kan Rønnow altså tangere.

Der er endda ikke langt til Superliga-rekorden, der blev sat af Jesper Hansen i FC Nordsjælland-målet i 2012. Dengang leverede han et clean sheet i seks kampe i træk.

En anden super-redning fra Rønnow her:

17 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Sport