OB-fans tager afstand fra homo-hån

OB's og FCK's officielle fanklubber tager afstand fra de homofobiske tilråb mod Viktor Fischer i søndagens kamp

Se Fischers hilsen til OB-fansene her. Video: Discovery Networks Danmark

Søndag aften valgte en større gruppe OB-fans at synge homofobiske smædesange mod Viktor Fischer under klubbens Superliga-kamp mod FC København, og det har nu fået OB's officielle fanklub 'De Stribede' til at tage afstand fra opførslen på tribunen.

Det sker på fanklubbens hjemmeside i en skrivelse, der ligeledes har FCK's officielle fanklub, FCKFC, som afsender.

'Under gårsdagens kamp mod FCK var der på RMN-tribunen en episode, hvor en gruppe tilskuere sang mod Viktor Fischer, at han er homo',  indleder de og understreger, at de homofobiske sange ikke blev startet fra officielt hold.

'Det er vigtigt for De Stribede at gøre opmærksom på, at det ikke er en sang, der blev startet af os, og vores mand i capotårnet forsøgte aktivt at starte en ny sang for at overdøve det, hver gang denne sang mod Fischer blev startet op.

'Vi som fanklub kan ikke holde styr på, hvad der bliver råbt eller sunget på hele RMN-tribunen, men vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad der står i vores magt for, at tilråb som disse bliver stoppet fuldstændigt, da vi hverken kan eller vil acceptere dette.'

'Sammen med FCK’s fanklub FCKFC tager De Stribede stærkt afstand fra homofobiske og racistiske sange og andre diskriminerende tilråb. Vi håber selvfølgelig på, at Superligaens andre fanklubber vil støtte op om dette, så vi sammen kan få sat en stopper for det', lyder det på fanklubbens hjemmeside.'

FCK's officielle hjemmeside tager man mandag morgen også afstand fra homofobi og skriver, at man vil hjælpe OB i deres interne undersøgelse af sagen. En undersøgelse, som OB ikke selv har meldt noget ud om.

'Til søndagens kamp i Odense oplevede vi desværre, at der var homofobiske tilråb rettet mod Viktor Fischer. F.C. København bakker Viktor Fischers og øvrige spilleres udtalelser efter kampen 100 procent op og tager klar afstand til alle former for homofobi.'
 
'Vi har efter kampen evalueret situationen og sender vores observationer videre til OB for at bistå dem i deres interne undersøgelse af sagen. Vi ved, at alle i Odense Boldklub, præcis som vi, tager afstand fra homofobi, og derfor vil vi hellere bruge energien på løsninger end indberetninger mod klubben', skriver FC København.

Superligaens førerhold vil desuden tage en snak med egne fans for at komme problemet til livs.
 
'Vi vil ligeledes tage en dialog med vores egne fans og opfordrer også alle andre klubber og øvrige interessenter i dansk fodbold til at tage en konkret diskussion om den her problemstilling, så ingen længere skal høre på den slags tåbeligheder på de danske fodboldstadioner - og selvfølgelig heller ikke andre steder'.

Ekstra Bladet har været i kontakt med formanden for OB's fanklub, men han ønsker ikke at uddybe yderligere eller svare på opfølgende spørgsmål. Heller ikke OB er vendt tilbage på vores henvendelse, men på Twitter tog klubben ligeledes afstand fra tilråbene sent søndag aften.

Se også: Efter homo-råb: Det er sgu godt gået, Fischer

Se også: OB reagerer efter homo-råb mod Viktor Fischer

Robert Skov er et af Superligaens flere store salgsobjekter til sommer. Foto: Lars Poulsen/Polfoto Sport og Spil 14 brandvarme salgsemner - Superliga-bomber kan ryge for 100 mio. kroner

Nu er det alvor. Igen. Den tidligere racerkører Jason Watt risikerer at blive afhængig af andres hjælp resten af livet. Hans tilstand er så alvorlig, at han er mindre optimistisk i dag end efter den ulykke, der berøvede ham førligheden for 20 år siden. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Jasons nye mareridt: - Det vil være en katastrofal ændring i mit liv

Mohamed Daramy sneg sig ind på en femteplads på listen  med sit mål mod Esbjerg. Foto: Jens Dresling/Polfoto Sport og Spil De 11 yngste målscorere i Superliga-historien

Et gult kort til en keeper kan være guld værd. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Henrik afslører hul i systemet: Sådan scorer du kassen på gule kort

101 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere