OB-gribben på træk til Berlin

Oliver Christensen deltog ikke i onsdagens træning og alt peger mod at et salg er nært forestående

Oliver Christensens værdi er på sit højeste - ”Der er da flere, der holder øje”
Følg Fodbold
Følg Superligaen

Oliver Christensens tid i OB går mod enden.

Fyens Stiftstidende skriver, at den unge OB-målmand ikke var med til træningen onsdag.

Det kommer i forlængelse af Ekstra Bladet for et par uger siden kunne fortælle om fornyet interesse fra Bundesligaen, hvor hovedstadsklubben Hertha Berlin viste interesse.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger hænger Oliver Christensens fravær ikke sammen med sygdom eller andre naturlige årsager som skader.

Derfor er den logiske konklusion, at det for alvor trækker op til exit for Gribben fra Kerteminde her blot seks seks dage før transferdeadline.

Kilder i Berlin meddeler, at Hertha Berlin er på plads med en aftale, og lægetjek er nært forestående.

Trids sine blot 22 år har Oliver Christensen været førstevalg i OB i to sæsoner. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Trids sine blot 22 år har Oliver Christensen været førstevalg i OB i to sæsoner. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

OB var tidligere på sommeren i seriøs dialog med Hamburger SV om en overgang, men fynboerne ville ikke acceptere en pris omkring 15 mio. kr.

Derfor er der udsigt til, at OB kommer til at få en højere pris nu. Tre millioner euro lyder det til.

Oliver Christensen var en vigtig brik for Danmark under den flotte U21-slutrunde, hvor han gjorde det stærkt mod især Frankrig og Tyskland.

Det er blevet noteret rundt om i Europa, og det store skifte ser nu ud til at blive en realitet.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis Herlufsholm var en muslimsk friskole ...

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind