OB-helt: Om en måned er målene glemt

OB's nye bomber Rasmus Festersen scorede holdets to mål i aftenens 2-1 sejr over Brøndby

Målhelten Rasmus Festersen i jubelbrøl efter sin scoring til 1-1. (Foto: Jens Dresling)
Målhelten Rasmus Festersen i jubelbrøl efter sin scoring til 1-1. (Foto: Jens Dresling)

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Med de medrejsende OB-fans', der samstemmende skrålede Ådalens nye angriber-scoops navn, kunne selv manden fra Kjellerup med de knap så store armbevægelser ikke løbe fra, at hans start for de stribede indtil videre har været mere end godkendt.

- Selv om jeg er jyde, vil jeg godt indrømme, at det har været en rigtig god start, sagde den dobbelte målscorer Rasmus Festersen efter 2-1 i Brøndby.

Rasmus Festersen blev den store OB-helt. To gange slog han til på Brøndby Stadion og sørgede dermed for en 2-1-sejr (Foto: Jens Dresling) Superligaen TV: Krisen rykker nærmere! Brøndby tabte igen

Den 28-årige OB-angriber har med sine to scoringer nu har lavet tre mål i to kampe. Tre mål, der nok ikke bliver betegnet som verdens sværeste at score.

- Der har været nogle dejligt lette mål, som er blevet skabt af mine medspillere. Men om en måned er der ikke nogen, der husker, hvordan målene var. Der står bare et tal ud fra det, jeg har scoret, sagde Rasmus Festersen grinende efter sejren.

. (Foto: Jens Dresling) Superligaen Frustreret Frank: Jeg brænder inden i

OB kunne dermed rejse hjem til Ådalen med tre point i bagagen, hvilket de nok skulle prise sig lykkelige for, da det det var hjemmeholdet fra Vestegnen, der i dominerede kampen.

- Vi må erkende, at vi har heldet med os, og at vi ikke spiller nogen brandkamp, sagde målhelten efterfølgende.

Rasmus Festersen, der altså lavede Vestegnen om til Festegnen, må på trods af aftenens to scoringer dele førstepladsen på Superligaens topscorerliste med Randers' Viktor Lundberg.

7 kommentarer
Vis kommentarer