OB på svær opgave mod Randers i aften

OB jagter forårets første sejr. Kommer den mod formstærke Randers, der til gengæld mangler to nøglespillere?

Troels Bech og OB har langt fra fået en ønskestart på foråret i Superligaen. (Foto: Ernst van Norde)
Troels Bech og OB har langt fra fået en ønskestart på foråret i Superligaen. (Foto: Ernst van Norde)

Status:
Det har været et problemfyldt forår for OB indtil videre. De første fire kampe har kun kastet et point af sig, og troen på medaljer til Fyn er svundet blandt fans og iagttagere. Spørgsmål er, om OB'erne selv fortsat har tro på metal og målsætningen om en top fire-placering, der giver europæisk fodbold næste sæson. 

Det vil de hårdtnakket påstå i Odense, selvom sæsonstarten har budt på store problemer i forsvaret, hvilket har kostet mål i startfasen af alle fire kampe. Desuden lider OB under savnet af Rasmus Falk, ligesom den forreste angriber Marcus Pedersen har døjet med forskellige skavanker, selvom han har spillet. 

Læs også:

Se også: Ærgerlig Jørgensen går glip af sommerkamp

Til kampen mod Randers kan Troels Bech overveje at benytte samme formation som mod AGF, hvor Bashkim Kadrii var et friskt pust på venstrekanten, hvor han med sin energi og power bidrog med mange fine ting. Det ligner en god løsning, idet Emil Larsen så vil kunne rykkes over på højrekanten, så man har to kanter man kan stole på. Det vil betyde, at offensivspilleren Cedric N'Koum med den tivoliserenede spillestil havner på bænken, mens Kasper Larsen indtager den uvante position som venstre back. 

Mens der er nok at spekulere på i OB, er der mere at smile af i Randers. Inden påskerunderne ligger Randers på en andenplads, og hvis det scenario holder, vil der være Champions League-kvalifikationskampe på plakaten i den stolte by, der i forvejen byder på regnskov og Elvis-museum som imposante kolosser i underholdsningsindustrien.

Læs også:

Se også: Makienok-agent: Fin dialog med Brøndby

Randers FC er startet foråret med bulder og brag og tre sejre, men det er nu, holdet for alvor kommer ud for en styrkeprøve. De første tre sejre har været mod rækkens tre bundhold, så nu venter et hold fra top seks, der måske kan presse Colin Todds tropper lidt mere end sædvanligt. 

Desuden bliver det spændende at opleve et Randers-hold uden midtbane-hjertet Christian Keller samt topscoreren Ronnie Schwartz. Det kan give debut til manden med den berømte fætter, Lorenzo Davids, på midtbanen, mens yankeen Charlie Davies formentlig får pladsen ved siden af Nicolai Brock-Madsen i front. Ændringerne kan kaste grus i Randers-maskineriet, og så får David Ousted måske en travl dag i målet igen. 

Profil:
David Ousted havde taget handskerne helt rigtigt på den juli-søndag i starten af sæsonen, da Randers sidst var på besøg i Odense. OB skabte massevis af chancer, men Ousted leverede en række pragtredninger og havde således en stor andel i 1-0-sejren til Randers. Ousted har leveret tre clean sheets i foråret hidtil, og står han endnu en god kamp, kan det blive en god aften for alverdens Randers-afficionados. Hvis ikke, får OB måske sin første sejr i foråret. 

Dom:
Randers FC vil sandsynligvis være påvirket af manglen på Christian Keller og Ronnie Schwartz. Derfor har OB en god mulighed for at sikre forårets første sejr. Det bør fynboerne gøre på hjemmebane, så vi gætter på 2-1.

Bud på startopstillinger:
OB (4-4-1-1): Christiansen – Ruud, Christensen, Høegh, K. Larsen – E. Larsen, Silberbauer, Vadocz, Kadrii – Bodul – Pedersen 

Skader: Falk
Karantæner: Ingen

Randers (4-4-2): Ousted – Thomsen, Fenger, Sørensen, Tamboura – Kamper, Davids, Bjarnasson, Borring – Davies, Brock-Madsen

Skader: Van der Schaaf, Rise, Egholm
Karantæner: Schwartz, Keller

På tv: Skærtorsdag klokken 19.00 på TV3 Sport 1

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere