Godt nyt for Christiansen i OB: Toppel skadet

Den 34-åriges nærmeste konkurrent ser ud til at være ude i et godt stykke tid

Mads Toppel kommer ikke i kamp for OB det kommende stykke tid. (Foto: Claus Bonnerup)
Mads Toppel kommer ikke i kamp for OB det kommende stykke tid. (Foto: Claus Bonnerup)

Jesper Christiansen har ikke stået godt i de seneste par kampe for OB, og flere iagttagere har stillet spørgsmålstegn ved om han kan beholde tjansen som førstevalg.

Læs også:

Se også: OB-træner: Længe siden vi har skuffet så meget

Men nu er den tidligere landsholdsmålmands værste konkurrent blevet skadet, skriver fyens.dk

Den 31-årige Mads Toppel, der er andenmålmand forlod nemlig gårsdagens formiddagstræning haltende og særdeles arrig.

Og træneren Troels Bech ser ikke optimistisk på det:

- Nu skal vi lige afvente røntgenbillederne, men Mads fik et vrid i anklen ved en redning. Toppel er hårdfør, men jeg synes ikke det ser godt ud, selv om jeg egentlig gerne vil være optimist.

Mads Toppel er for få uger siden vendt tilbage som ligeværdig konkurrent til Jesper Christiansen i kampen om målmandsposten efter at have haft en fibersprængning i den ene lyske.

Læs også:

Se også: Nyt OB-talent: Premier League var stort

Det kunne tyde på at bentøjet ikke har været helt klar til strabadserne ude på træningsbanen endnu, fordi reservemålmanden skulle have sagt følgende, da han humpede tilbage til klubhuset:

- Jeg vidste det. Jeg vidste, at jeg ikke skulle have deltaget i det lort, råbte han dybt frustreret og ærgerlig over uheldet.

Dermed ser det ud til at Jesper Christiansen kan være lidt mere afslappet de kommende kampe, da den nærmeste konkurrent ikke ånder ham i nakken.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere