Troels Bech håber på FCK-katapult

FCK er Superligaens klare favoritter - en sejr over københavnerne vil være den bedste start, siger OB-træneren

OB-træneren tager søndag imod FC København i forårspremieren. (Foto: Jens Dresling)
OB-træneren tager søndag imod FC København i forårspremieren. (Foto: Jens Dresling)

OB har noget af en opgave foran sig, når holdet søndag løber på banen mod Superligaens suveræne tophold, FC København.

Det er OB-cheftræner Troels Bech helt klar over. Men derfor vil en sejr over københavnerne også tælle mere end de tre point, der kan blive lagt oveni OB's nuværende pointhøst på 31.

- Ud over chancen for at slå Danmarks ubestridt bedste hold, og det er de jo fortsat, så er det også en mulighed for at give os en katapultstart i foråret, siger cheftræneren til ob.dk.

- Det er også en mulighed for at hælde noget benzin på den motor, der skal drive os, når vi nu stadig er et hold med meget arbejde foran os - så har man brug for de vitaminindsprøjtninger, som sejre jo er, siger han og fortsætter:

Se også:

Se også: Søren Frederiksen: Fik ikke chancen i FCK

- Og der er ikke mange vitaminer, der er større end en sejr over FC København.

I Superligaen har FCK slået et hul på 12 point ned til sidste års mestre fra FC Nordsjælland, og holdet er af mange allerede blevet udråbt som vindere af Superligaen, selvom der stadig resterer 13 spillerunder.

De efterfølgende medaljepladser er der mere spænding omkring. Mellem anden- og sjettepladsen er der nemlig bare fem point til forskel, og OB ligger inden weekendens kampe på en fjerdeplads.

- Vi har en mulighed for medaljer. Den skal man tage vare om. Den får man jo ikke altid leveret. Den manglede vi for et år siden. Nu har vi den, siger Troels Bech.

OB og FCK mødes i Odense klokken 19.

Se også:

Se også: FCK skifter smadret græstæppe

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere