Agent: Djemba-Djemba forlader OB

OB's camerounske midtbanespiller Eric Djemba-Djemba forlader ifølge hans agent klubben til sommer

Eric Djemba-Djemba er tilsyneladende snart fortid i OB. (Foto: Lars Poulsen)
Eric Djemba-Djemba er tilsyneladende snart fortid i OB. (Foto: Lars Poulsen)

OB og Eric Djemba-Djemba stopper samarbejdet til sommer, fastslår midtbanespillerens agent, Charles Collymore.

- Det er blevet gjort klart for mig, at Eric ikke vil blive tilbudt en ny kontrakt. Det er måske ikke blevet sagt direkte, men vi har ikke hørt noget fra dem, og de har forklaret, at de vil normalisere lønstrukturen i klubben.

- Eric er en af dem, der får en rigtig god løn, og vi accepterer fuldt ud, at det ikke harmonerer med lønstrukturen, siger Charles Collymore til sporten.dk.

Det er ikke første gang, at camerounerens agent kommer med den melding. I november sidste år lød nøjagtig samme sang fra Charles Collymore.

Læs også:

Se også: OB i ny nedtur: Smed føring væk

Dengang ville han ikke ud med årsagen, men sagde, at det ville være 'bedst for alle parter,' hvis spilleren fandt en ny klub i vinterpausen.

Det lykkedes ikke, og nu er det naturlige stop for de fynske aktiviteter som ventet sommerpausen, når hans kontrakt løber ud.

Klubbens træner og sportsdirektør Poul Hansen bekræfter, at midtbanespilleren ikke umiddelbart indgår i planerne for fremtiden.

- Vi har ikke snakket kontraktforlængelse med ham, og vi sagde også i vinter, at han var nødt til at kigge egne veje. Det er ikke det samme som, at han ikke kunne blive i OB, men vi var ikke klar til at sige, at vi skulle forlænge, siger Poul Hansen til onside.dk.

Læs også:

Se også: Djemba-Djemba: Undskyld!

Eric Djemba-Djemba, som har en fortid i mægtige Manchester United, er en løntung mand for den fynske klub.

Camerouneren har i perioder været arkitekten bag vigtige sejre og succeser for OB, men i andre perioder - særligt det seneste år - har han ikke fundet sit tidligere niveau.

Samtidig har han skabt uro uden for banen ved flere lejligheder. Senest i marts, da han nægtede at hilse på daværende cheftræner Henrik Clausen i forbindelse med en udskiftning og efterfølgende måtte en tur til alvorlig samtale hos chefen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere