OB overvandt forsvarsfadæse

Bashkim Kadrii stod for kampens detalje, da OB vendte et truende nederlag til sejr over Rapid Wien

Bashkjim Kadrii (i midten) stod for kampens detalje, da OB vandt 2-1 over Rapid Wien. (Arkivfoto: Anders Brohus)
Bashkjim Kadrii (i midten) stod for kampens detalje, da OB vandt 2-1 over Rapid Wien. (Arkivfoto: Anders Brohus)

Det er fortsat et åbent spørgsmål, hvorvidt OB kan rejse sig i foråret, efter at Peter Utaka og Djiby Fall er forsvundet.

Bedømt på den fejl, OB-forsvaret og målmand Mads Toppel torsdag aften lavede, da fynboerne mødte Rapid Wien i en træningskamp i Portugal, så bliver det fynske forår regnfuldt.

Østrigerne sendte en lang aflevering ned bag OB-forsvaret, hvor manglende kommunikation mellem forsvar og målmand gjorde, at en Wien-angriber kunne lobbe bolden over Toppel til 1-0.

Derefter mandede OB'erne sig dog op og tog en 2-1-sejr.

Først afdriblede Bashkim Kadrii tre mand på venstre kanten og serverede bolden for Rurik Gislason i feltet. Islændingen hamrede bolden på overliggeren, hvorefter Hans Henrik Andreasen vandt en hovedstødsduel og fik pandet riposten i mål.

Sejrmålet blev hamret ind af unge Christian Sørensen.

OB's startopstilling (4-4-2): Mads Toppel - Espen Ruud, Kasper Larsen, Tore Reginiussen, Bernard Mendy - Andreas Johansson, Hans Henrik Andreasen, Jacob Schoop, Baskim Kadrii - Rurik Gislason, Morten Skoubo

0 kommentarer
Vis kommentarer