Djemba-Djemba er 'fucking furious'

Krisen i OB er begyndt at sætte sine tydelige spor i spillertruppen

Det er ikke sjovt at være OB'er for tiden.

Tre kampe og tre nederlag på en uge.

14 point op til førstepladsen i Superligaen, en plads som man ellers stod som førsteudfordrer til.

Se også: OB-fiasko: Flækket på langs af FCM

Det er begyndt at sætte sine spor i truppen, hvor OB's rutinerede midtbanespiller Eric Djemba-Djemba i går til Ekstra Bladet meldte klart ud:

- Lige nu er jeg fucking furious!

Og det er ikke kun hos Djemba-Djemba, at raseriet kommer til udtryk.

Da Peter Utaka i går mod FC Midtjylland blev skiftet ud, nægtede han at give hånd til sin erstatning, Djiby Fall.

Utaka valgte at gå ud af banen fra hvor han stod, i stedet for at løbe hen og tage udskiftningen ved udskiftningsbænken.

Han kiggede end ikke i retning mod Djiby Fall.

Læs også: Utaka piftet ud - afløseren hyldet

Måske fordi OB's fans længe havde råbt, at de ville have Djiby Fall på banen.

Det ville Djemba-Djemba også gerne:

- Djiby er en fighter. Han kæmper, han vil score, og jeg kan li' hans attitude.

- Men det er træneres beslutning. Det er ham, der skal lede holdet, siger midtbanespilleren, der dog har masser af forståelse for Peter Utaklas situation.

- Han er ung, og folk forventer en masse af ham.

- Jeg talte med ham for to dage siden. Jeg sagde, at selv om du ikke har en god dag, må du give alt, hvad du har.

- Jeg vil gå til ham og fortælle, at han kan blive topscorer igen, som han var for to år siden, lyder det støttende fra Djemba-Djemba.