OB-spillere får fridag efter flop

Efter tre nederlag på en uge har OB-spillerne ekstraordinært fået en fridag

Baye Djiby Fall blev skiftet ind, blev hyldet og scorede. I dag holder han ligesom resten af OB-truppen fri. (Foto: Anders Brohus)
Baye Djiby Fall blev skiftet ind, blev hyldet og scorede. I dag holder han ligesom resten af OB-truppen fri. (Foto: Anders Brohus)

Normalt er en ekstra fridag en belønning - men sådan skal det nok ikke forstås, når OB-spillerne i dag holder fri efter en uge med tre nederlag.

Søndagens 4-1 nederlag til FC Midtjylland afslutter en vaskeægte lorteuge for sidste sæsons sølvvindere, der for en uge siden holdt åbent hus i forsvaret og tabte 4-3 til Horsens, og midt i ugen oplevede at blive sendt ud af pokalturneringen af Fredericia.

Læs også:

OB’s Falk: Det er en skandale!



Utaka piftet ud - afløseren hyldet

Alligevel holder spillerne fri i dag - allerede torsdag venter nemlig en ny udfordring, når Fulham kommer på besøg i Europa League.

Fridagen var allerede inden weekenden under overvejelse, forlyder det fra OB-lejren.