Kommende OB’er: Sikke et fisse-mål

OBs kommende forsvarsspiller var ikke tilfreds med sit nuværende holds nederlag i den norske pokalturnering

Tore Reginiussen (Foto: OB.dk)
Tore Reginiussen (Foto: OB.dk)

Tore Reginiussen og hans norske hold Tromsø blev i forgårs sendt ud af den norske pokalturnering, da Alta fra den næstbedste norske række overraskede storfavoritterne og vandt en smal 1-0-sejr.

Det var et nederlag, som den kommende OB-spiller ikke var særlig tilfreds med.

- Det var en røv-kamp. Vi skabte ingenting. De scorer et tidligt, heldigt mål. Et rigtigt fitte-mål(Fisse-mål, red.), sagde Reginiussen til norsk tv nord efter kampen.

Læs også: OB på indkøb i Schalke

Et uheldigt ordvalg, som Reginiussen også fortrød dagen efter.

- Jeg sagde noget, jeg ikke burde have sagt. Det var ikke noget charmerende ordvalg, så det interview ville jeg gerne have lavet om, siger Reginiussen til VG, og forklarer om episoden.

- Det var ikke så lang tid efter kampen, og jeg var meget frustreret. Jeg kunne have sagt endnu værre ting, men dette ordvalg fortryder jeg uanset hvad, siger den norske midtstopper.

Reginiussen starter i OB d. 1. juli, og så er spørgsmålet bare, om han også tager sine norske sprogblomster med til dansk fodbold.

Hør Reginiusssen uheldige ordvalg her

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere