OB på indkøb i Schalke

Sølvvinderne har købt 25-årig, norsk midterforsvarer hos den tyske storklub

Tore Reginiussen. (Foto: Kjetil Ree/Wikipedia)
Tore Reginiussen. (Foto: Kjetil Ree/Wikipedia)

OB har været på indkøb i den tyske Bundesligaklub Schalke 04, hvor de fynske sølvvindere har købt den 25-årige, norske midterforsvarer Tore Reginiussen, der har skrevet under på en treårig kontrakt med OB.

Nordmanden kan også spille på den centrale midtbane og har opnået otte landskampe på det norske landshold. Ham stammer fra Tromsø, hvor Schalke hentede ham i januar 2010.

Men opholdet blev en fuser - han har kun spillet én kamp for klubben. Men han har også været plaget af skader og både været udlejet til italienske Lecce og tilbage i Tromsø, hvor han har spillet sig i form i dette forår, oplyser OB i en pressemeddelelse.

Solidt overblik
- Vi er glade for, at det er lykkedes at hente Tore Reginiussen til OB. Han er en spiller med et enormt potentiale. Han fik sidste år spoleret af skader, men han er helt ovre problemerne, og han har leveret stærkt i Tromsø i foråret.

- Han er en atletisk og stærk spiller, der samtidig har et solidt overblik og en fremragende og rolig attitude i sin tilgang til spillet, så vi glæder os meget over, at vi kan gøre brug af hans kvaliteter i den kommende kontraktperiode, siger OB-direktør Thomas Christensen.

Han får trøje nummer otte i OB og støder til truppen 1. juli efter endt lejeaftale i Tromsø.

OB har i forvejen nordmændene Atle Roar Håland og Espen Ruud i truppen.

Superliga på Facebook

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere