Troels Bech håner OB

Troels Bech hånede sin tidligere klub OB, der spillede meget sløjt mod Silkeborg

Troels Bech. (Foto: Claus Bonnerup)
Troels Bech. (Foto: Claus Bonnerup)

– Vi er på vej til Champions League!

Sådan lød brølet fra den ene tribunes OB-fans under 0-0 kampen mod Silkeborg i går.

Men begejstringen lød ret påtaget på en dag, hvor underholdningen og effektiviteten var lig nul.

Fynboerne ligger godt nok stadig nummer to i Superligaen. Men gæstetræner med en fortid som fynsk boss Troels Bech skar hånligt hjemmeholdets problem ud i krydsfinér:

– Min målmand, Lasse Heinze, havde ikke én eneste redning. Det behøvede han jo heller ikke!

Superliga på Facebook HER

Utilfreds Djemba-Djemba
Et kvarter efter, at nogle af tilhængerne havde kvitteret for det kønsløse boldskubberi med en pibekoncert, var spøgsmålet:

Kunne det have ændret noget, hvis ikke OB-chefen uventet havde holdt tilbagevendte Eric Djemba-Djemba ude i kampens første 70 minutter?

Den dynamiske midtbanemand tilførte immervæk holdet dynamik og speed, da han endelig fik lov til at smide overtrækstøjet.

Henrik Clausen:

– Det var ikke nogen nem beslutning at lade ham starte ude. Men jeg følte, at de spillere, der har gjort det så fint i de seneste kampe, skulle have kredit.

– Det hjælper ikke at fortryde noget. Det gør jeg heller ikke. Nu gælder det udelukkende om at præstere bedre mod Randers på lørdag.

Djemba-Djemba lagde efter kampen ikke skjul på, at han var utilfreds med bænke-pladsen, men han afviste at give andre kommentarer end 'spørg træneren'.

0 kommentarer
Vis kommentarer