Utaka fjerdehurtigst til 25 mål

OB fik - i en ringe spillet kamp - slået flere rekorder. Utaka fik nettet for 25. gang i sin kamp nummer 44. Hermed er han den fjerdehurtigste til at nå det 'sølvbryllup'

44 superligakampe og 25 mål. Peter Utaka er den fjerdehurtigste til at nå det jubilæum i Superligaen (Foto: Lars Poulsen)
44 superligakampe og 25 mål. Peter Utaka er den fjerdehurtigste til at nå det jubilæum i Superligaen (Foto: Lars Poulsen)

Det holdt hårdt, men OB fik reddet de tre point i aften, som sikrer dem en førsteplads hele vinteren. Det er første gang fynboerne overvintrer på duksepladsen.

Aftenens kamp fik de altså med besvær scoret i, og det er 21. superligakamp i træk OB scorer. Det er klubrekord.

Og så er der topscorer Utaka. Han spillede sin 44. kamp i ligaen og lavede sit 25. mål. Det tal har kun tre spillere gjort hurtigere.

Frederik Berglund skulle kun bruge 36 kampe, Rade Prica brugte 41 kampe, mens Søren Hermansen brugte 42 kampe. Også Miklos Molnar scorede sit 25. mål i kamp 44.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere