Køge-træner ser tydelige fremskridt

Trods 1-0-nederlag til topholdet OB ser HB Køges træner, Auri Skarbalius, fremskridt hos spillere. Han mener, at de er ved at vænne sig til Superligaen

- Vi prøvede at stresse dem, siger Auri Skarbalius og hans hold, HB Køge, fik topholdet OB på røven (Foto: Rene Schütze)
- Vi prøvede at stresse dem, siger Auri Skarbalius og hans hold, HB Køge, fik topholdet OB på røven (Foto: Rene Schütze)

HB Køge tabte igen, men træner Auri Skarbalius ser tydelige fremskridt efter mandagens 0-1-nederlag til topholdet OB, der trods en mand i overtal i næste hele anden halvleg måtte helt hen til det 83. minut, før afgørelsen faldt.

Især var Skarbalius tilfreds med det høje pres, der lykkedes før udvisningen.

- Jo bedre hold, du møder, jo mere skal du stresse dem. Og det prøvede vi også. Vores spillere er ved at vænne sig til tempoet og niveauet, så vi tør måske mere og mere, siger han til TV2 Sport.

Han mener ikke, at de mange nederlag har haft negativ indflydelse på holdets præstationer,

- Vi har selvfølgelig hver gang været så skuffet, så skuffet. Men før kampen spurgte jeg spillerne, hvem der troede på, at vi kunne vinde, og alle rakte hånden op. Og vi kunne jo se, at de troede på det. De bliver bedre og bedre, og vi var lige, lige, lige ved at være der, siger han,

- De får mere og mere overskud. Uden for banen, hvor de har skullet vænne sig til medieopdækningen og så videre. Også inde på banen har de skullet lære det. Vi er et bundhold, men går efter at vinde hver gang, siger han.

HB Køge har med resultatet fortsat 11 point op til nedrykningsstregen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere