Utaka: Elskede OB fra dag et

- Jeg ved det bliver svært, men jeg vil gøre alt for at komme med til VM, siger nigerianske Peter Utaka i stort interview om 2010 og det at leve i Danmark

Peter Utaka taler meget pænt om OB og Danmark i et stort interview til FIFA (Foto: LArs Poulsen)
Peter Utaka taler meget pænt om OB og Danmark i et stort interview til FIFA (Foto: LArs Poulsen)

- Jeg har været glad for at være her fra dag et, for drengene gjorde alt for at få mig til at falde til. Men stadigvæk - det er lidt koldt efter min smag. Mine holdkammerater har dog gjort det let for mig, både på banen og udenfor, siger OB's Peter Utaka i et stort interview på FIFAs hjemmeside.

Også samarbejdet med Djiby Fall bliver berørt.

- Der var et stort hul at fylde ud efter Djiby forlod klubben. Han var en stor spiller og en fin fyr, så det var noget af en forandring, siger Utaka om salget af Fall til Lokomotiv Moskva - hvor han formentlig sælges i vinterpausen og der er stadig en mulighed for at han vender tilbage til dansk fodbold, måske ligefrem tilbage til Superligaens tophold.

Peter Utaka er lillebror til Protmouths John Utaka.

- Jeg har været tilfreds med min præstation indtil nu, men et par mål mere ville jeg ikke sige nej til, siger Utaka, der får chancen igen på mandag, hvor OB spiller mod nedrykningskandidaten fra HB Køge.

Han erkender, at det kan blive svært for ham at komme med i Nigerias trup til VM, men 'jeg vil gøre alt hvad der er menneskeligt muligt'.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere