Absalonsen bliver i OB

Fynboerne forlænger kontrakten med Johan Absalonsen, der ellers besigtiges af flere storklubber

Johan Absalonsen var søndag stærkt medvirkende til, at OB kunne besejre Brøndby 3-1 i Superligaen. (Foto: Lars Poulsen)
Johan Absalonsen var søndag stærkt medvirkende til, at OB kunne besejre Brøndby 3-1 i Superligaen. (Foto: Lars Poulsen)

Man har i længere tid siddet i OB og set Johan Absalonsen holde et højt niveau på klubholdet - og senest få debut på landsholdet.

Velvidende, at den unge kantspillers kontrakt udløber til nytår, hvilket ikke vil indbrige mange kroner i klubkassen, hvis en anden klub skulle få ideen at hente ham.

Derfor er direktør Kim Brink onsdag en meget glad mand. Det er lykkedes ham at forlænge kontrakten med Absalonsen, så den løber et år mere.

- Jeg er utrolig tilfreds med denne aftale. Johan Absalonsen har udviklet sig imponerende i Odense Boldklub, og det glæder mig, at han fortsat har lyst til at være en del af vores udvikling. Vi har store ambitioner, og dem deler Johan Absalonsen, siger Brink i en pressemeddelelse.

- Med dagens forlængelse er en vigtig brik faldet på plads. Vi arbejder hele tiden på at styrke truppen, og denne forlængelse er bestemt en styrkelse af Odense Boldklub. Johan Absalonsen har spillet på et meget højt niveau, og jeg tror, at han kan fortsætte sin udvikling hos os, siger han.

Dermed synes Absalonsen klar til at blive 'fyret af' til sommer efter en eventuel VM-slutrunde...

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere