OB tæt på svensk venstre back

OB har sommeren igennem jagtet en ny venstre back, og nu er en aftale tæt på. Svenske Emil Johansson er på vej fra FC Groningen

OB har proklameret, at der skal handles denne sommer, men indtil videre er der intet sket i den fynske Ådal. Klubbens sportsdirektør Jesper Hansen forsikrede dog fredag eftermiddag over for tipsbladet.dk, at der snart er godt nyt på vej til de hungrende fodbold-fans på Fyn.

Og det ser ud til, at han har ret. Der er nemlig en pakke på vej fra Holland til den fynske hovedstad.

Ifølge tipsbladet.dk's oplysninger er OB tæt på at indgå en aftale med den svenske venstre back Emil Johansson, der til dagligt tørner ud for FC Groningen i Holland. Johansson skiftede dertil i 2011, men har aldrig fået sit gennembrud i hollandsk fodbold og står blot noteret for otte kampe for den hollandske klub.

Nu er han på vej til OB, der sommeren igennem har været på udkig efter en ny venstre back, men har måttet se Michael Lumb og Remy Amieux vælge andre destinationer. De sidste formaliteter mangler dog fortsat at falde på plads, før OB har sommerens første handel i hus.

Emil Johanssons agent, Patrick Mörk, vil ikke bekræfte, at svenskeren er nær et skifte til OB, men for tre uger siden udtalte han til tipsbladet.dk, at Johansson formentlig ville fortsætte karrieren i Danmark.

- Danmark er helt sikkert en mulighed. Det er stadig for tidligt at sige, hvad der kommer til at ske, men jeg taler med et par klubber i Danmark. Så det er en mulighed, sagde han dengang til tipsbladet.dk.

26-årige Emil Johansson står noteret for to landskampe for Sverige.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen