OB-profil: Dommernes skyld at vi kan rykke ned

Rasmus Falk mener, at OB udelukkende er kommet i nedrykningsfare på grund af for mange dommerfejl i foråret

Rasmus Falk er ikke imponeret over sæsonens dommerkendelser. (Foto: Ernst van Norde)
Rasmus Falk er ikke imponeret over sæsonens dommerkendelser. (Foto: Ernst van Norde)

OB har så sandelig ikke været heldige med dommerkendelserne i dette forår. I lørdags mod AaB var det næsten en farce, da dommer Dennis Mogensen overså to soleklare straffespark i den nordjyske sejr på 3-2, og i påsken var fynboerne også uheldige med at få et mål fejlagtigt annulleret mod FC Nordsjælland, som så kunne fejre en 1-0-sejr.

OB-profilen Rasmus Falk er slet ikke i tvivl om, hvad det har betydet, at så mange dommerkendelser har gået imod OB i denne halvsæson.

- Jeg tænker ærligt, at der ikke havde været noget snak om OB og nedrykning, hvis vi havde fået de kendelser, som vi skulle have haft. Og det er ikke kun AaB-kampen, for der synes jeg bestemt også, der er nogle tvivlsomme til dem. Vi var ude af nedrykningskampen, hvis kendelserne var gået lige op over hele sæsonen, siger Rasmus Falk til OB's hjemmeside og fortsætter:

- Nu vil der måske være nogle, der siger, at jeg står her og piver over det, men det vil jeg stadig stå helt fast ved.

OB er på ottendepladsen i Superligaen med fem point ned til SønderjyskE under stregen.



Se også: Fyldt stadion til Superliga-bundgyser

0 kommentarer
Vis kommentarer