Skadet Falk: Troede den var helt gal

Den skadesplagede midtbanespiller måtte endnu engang gå ud med en skade

Arkivfoto: Ernst van Norde
Arkivfoto: Ernst van Norde

ODENSE (Ekstra Bladet): Ikke nok med, at OB måtte gå fra banen med et 3-2. En af holdets største profiler måtte også lade sig udskifte i slutningen af første halvleg.

Det så yderst voldsomt ud, da Rasmus Falk tog sig til læggen efter en hård nærkamp.

- Jeg troede, at den var helt gal i første omgang. Læggen er hævet, men jeg håber ikke, at det er så slemt, sagde Rasmus Falk.

- Det kommer nok til at gøre ondt de næste par dage, men jeg tror ikke, at det bliver en længerevarende skade.

Her bliver OB snydt for straffespark i slutfasen:

Kæmpe straffe: Her bliver OB snydt af Rasmus Würtz!

Rasmus Falk var ligesom resten af holdkammeraterne særdeles utilfreds med dommerpræstationen.

- Jeg forstår slet ikke, at jeg ikke får frispark, for jeg synes, at der bliver gået alt for hårdt til mig. Det siger jeg selvfølgelig til ham, sagde Falk, der efterfølgende spillede videre, men måtte lade sig udskifte i pausen.

Nu må Rasmus endnu engang op på kondicyklen, så han kan blive klar til de resterende kampe, hvor holdet skal forsøge at skrabe nok point sammen til at blive i rækken.

Her scorer Kasper Risgård sejrsmålet:

Risgaard sikrer AaB-sejren

Resultater fra 29. spillerunde i Superligaen:

Randers FC-SønderjyskE 1-1 (1-1)
1-0 Ronnie Schwartz (6. minut). 1-1 Rubin Okotie (29. minut)
Tilskuere: 5.567

OB-AaB 2-3 (0-1)
0-1 Lukas Spalvis (8. minut). 1-1 Kasper Risgård (47. minut/selvmål). 1-2 Lukas Spalvis (72. minut). 1-3 Kasper Risgård (80. minut)
Tilskuere: 8.495

Viborg-AGF søndag kl. 14

Brøndby-FC Vestsjælland søndag kl. 17

FC Nordsjælland-FC København søndag kl. 19

Esbjerg-FC Midtjylland mandag kl. 19

0 kommentarer
Vis kommentarer