OB-profil chokeret over Bech-fyring

Midtbanespiller Martin Spelmann forklarer, at spillertruppen støttede op om Troels Bech, og at det er chokerende, at den tidligere OB-træner er blevet afskediget

Martin Spelmann i aktion for OB mod SønderjyskE. (Arkivfoto: Claus Bonnerup)
Martin Spelmann i aktion for OB mod SønderjyskE. (Arkivfoto: Claus Bonnerup)

Troels Bech er fortid i fynske OB.

Det meddelte klubben tidligere tirsdag. Fyringen kommer efter sløje resultater, hvor OB i midtugen tabte i DBU Pokalen til Brønshøj fra NordicBet Ligaen, ligesom klubben mandag aften tabte med 2-1 til Superligaens nummer to, FC Nordsjælland, i en kamp, hvor fynboerne trods alt gjorde det pænt.

Men beslutningen var allerede taget efter Brønshøj-kampen, har Jesper Hansen fortalt. Og det kommer bag på midtbanespiller Martin Spelmann.

Farvel og tak: Troels Bech forlod tirsdag OB efter sin sidste, korte arbejdsdag. (Foto: Ole Frederiksen) OB - 30. sep. 2014 - kl. 10:53 Færdig i OB: Her smutter fyret Bech

- Det er chokerende, det sker nu - også på baggrund af det der skete i går, hvor vi spillede en fin kamp, selv om vi tabte. Men jeg kan forstå på nogle andre, at det er en beslutning, der er truffet inden kampen i går, så om vi havde vundet 18-0, så havde det ikke ændret noget, siger Martin Spelmann til bt.dk og fortsætter:

'Vi har det største ansvar'
- Jeg er dybt chokeret. Det er der mange, der er. Selvfølgelig har vi nået at tænke tanken, for vi kender jo godt den her verden, og vi ved, der er grænser for, hvor lang snor man kan give træneren.

Troels Bech var blevet fyret, selv hvis det var blevet til sejr i Farum. (Foto: Ole Frederiksen) OB - 30. sep. 2014 - kl. 11:57 Beslutningen var truffet: OB sendte 'fyret' Bech i kamp

Ove Pedersen er klar til  at redde OB. OB - 30. sep. 2014 - kl. 11:02 Ove P. om OB-redningsaktion: Jeg har prøvet det før

- Det er jo altid træneren, der står for skud, selv om det efter min mening er os spillere, der har det største ansvar, for det er os, der løber rundt derinde og skal præstere.

Den nye mand i spidsen i Ådalen er Ove Pedersen, der har skrevet kontrakt frem til sommer. OB er med seks point i sæsonens første ni kampe i Superligaen placeret næstsidst. Kun Silkeborg IF har været dårligere i denne sæson.

0 kommentarer
Vis kommentarer