Annonce:
Annonce:

Rasmus Falk: Mange forkerte beslutninger i OB

Rasmus Falk begræder afskeden med Troels Bech, men forstår godt mekanismerne i fodboldens verden.

(Foto: Tariq Mikkel Khan)
(Foto: Tariq Mikkel Khan)
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg OB

OB's største profil Rasmus Falk begræder fyringen af Troels Bech. Træneren blev afsat tirsdag formiddag og erstattet med Ove Pedersen, og mens truppen fordøjer chefskiftet, går tankerne til Bech, der havde hele truppens opbakning. Det fortæller Rasmus Falk i et nyt interview oven på trænerskiftet.

- Tankerne har været mest på Troels. Det har jeg brugt det meste af tiden på, men ellers handler det jo om at komme videre. Det er ingen hemmelighed, at jeg havde et godt forhold til Troels, og jeg var glad for ham som træner. Selvfølgelig fik vi ikke de resultater, som hverken jeg eller Troels eller klubben havde håbet på, men jeg betvivler ham ikke som træner. Rent fagligt er han utrolig dygtig. Han er en meget god træner, og det er ærgerligt, at vi ikke kunne få det til at fungere, siger Rasmus Falk til tipsbladet.dk.

Nu taler OB-milliardæren om exit-rygterne

Annonce:

Tidligere på sæsonen har Troels Bech fået kritik for at ændre stilen i OB, så den blev mere duelsøgende og defensiv. Emil Larsen udtalte i september, at stilen ikke passede ham, men Rasmus Falk har godt kunne forstå Troels Bechs bevæggrunde.


Nederlaget til FC Nordsjælland blev Troels Bechs sidste kamp.

- Vi prøvede at spille et andet system i nogle kampe, fordi vi førhen havde givet for mange chancer væk og havde lukket for mange mål ind. Vi prøvede at finde en løsning, der fungerede. Det fungerede også defensivt, men vi kunne ikke få det til at køre offensivt. Nu har vi lavet systemet om igen, og jeg er så løbet ind i en skade. Det har også haft betydning for vores spil. Han har nok tænkt på, hvilke typer der var til rådighed. Der er forskel på, om jeg spiller kant eller om Lasse Kryger. Vi er forskellige typer, og Lasse er dygtig til noget andet end det, jeg er dygtig til, siger Rasmus Falk.

Ove P. giver OB-spillerne fri: Det er ingen god dag

Annonce:

- Vi har spillet mere på truppens kvaliteter, og det har været fair nok. Selvfølgelig var det ikke et ønskesystem for mig med fem nede bagved, fordi man fjernede en mand oppe foran. Men når vi talte om det, kunne jeg ikke rigtig argumentere imod ideen. Det var ikke en dårlig ide i situationen, tilføjer han.

Falk er alligevel ikke overrasket over, at Troels Bech er blevet fyret i OB.

- Sådan er den her verden. Jeg har været i klubben i mange år, og der har været folk med bedre resultater end Troels, der også er blevet fyret. Lars Olsen og Viggo røg også ud efter gode resultater. Jeg kender godt verdenen, og jeg kender godt klubben. Når snakken først begynder, så er det svært at få vendt situationen. Jeg havde håbet, at vi ikke skulle stå i den her situation. Spillertruppen har også en stor skyld i det her, siger Rasmus Falk, der ikke mener, at Troels Bech er eneansvarlig for OB's nedtur.

Annonce:

- Det er forkert at sige, at Troels har hele skylden for, at OB er hvor klubben er i dag. Der er ingen tvivl om, at der er blevet truffet forkerte beslutninger. Ellers vil man ikke gå fra tre sæsoner med sølvmedaljer og en halvleg fra Champions League-gruppespillet til at være i nedrykningsfare. Der er blevet truffet forkerte beslutninger. Ellers ville vi ikke være, hvor vi var i dag, siger han.

Olsen om Bech: Mine tanker går til en ildsjæl

I sommer blev Rasmus Falk sat i forbindelse med flere klubber, og han har selv udtalt, at han har ambitioner om mere end at spille for et bundhold i Superligaen. I sommer var Troels Bech dog en medvirkende årsag til, at Falk blev i OB. Trænerskiftet ændrer ikke hans situation.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at Troels var en af grundene til, at jeg ikke gjorde alt, hvad jeg kunne for at komme væk eller søge andre steder hen i transfervinduet. Det var der andre, der gjorde. Jeg synes, han er dygtig. Han har rykket mig meget, og han har betydet meget for mig. Den her situation ændrer ikke noget for mig. Jeg skal skynde mig at blive klar. Det går fremad, og jeg kan glæde mig over, at jeg har været tilbage på træningsbanen med bold mandag. Det går stille og roligt fremad, siger Rasmus Falk.

Annonce:

Offensivsspilleren forventer at være klar til OB's første kamp efter landskamppausen. Den spilles 20. oktober mod Esbjerg.

Dermed går han glip af Ove Pedersens debutkamp som OB-træner. Den finder sted på lørdag mod Silkeborg.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: