Annonce:
Annonce:

Gammel OB-bomber mindes død holdkammerat: Behagelig fyr

Steffen Højer har kun gode minder om den afdøde Pontus Segerström, som han i 2004 spillede sammen med i OB

Afdøde Pontus Segerström var en vellidt person, mens han var i OB. Det fortæller fynboernes tidligere angriber, Steffen Højer
Afdøde Pontus Segerström var en vellidt person, mens han var i OB. Det fortæller fynboernes tidligere angriber, Steffen Højer
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg OB

Et tragisk dødsfald har ramt skandinavisk fodbold. Den 33-årige svensker Pontus Segerström sov ind natten til mandag efter kort tids sygdom.

Spilleren var tilknyttet den svenske klub Brommapojkarna, hvor han så sent som i forrige sæson besad hvervet som anfører. Inden da havde tilværelsen som professionel også sendt ham forbi adresser i både Norge og Danmark.

Superligaen havde glæde af hans gøren og laden i 2004, hvor han tørnede ud for OB sammen med velkendte profiler som blandt andre Søren Berg, Thomas Lindrup og den forhenværende topscorer, Steffen Højer.

Tidligere OB-forsvarer dør af hjernesvulst

Arbejdede for sagen
Sidstnævnte begræder tabet af sin tidligere holdkammerat, der for ti år siden stødte til truppen i Ådalen som en talentfuld forsvarsspiller, der havde fremtiden foran sig.

Annonce:

- Han var en behagelig fyr både på og uden for banen. Jeg husker ham som en ung spiller, der arbejdede for sagen og var meget vellidt i truppen, siger Steffen Højer.

TV-millioner: Så meget scorer de 12 superligaklubber

- Han spillede ikke forfærdelig meget, men det virkede til, at han havde indfundet sig med, at det var sådan, situationen var dengang. Der var ikke tvivl om, at han nok skulle nå noget med sin fodboldkarriere, siger Højer.

Ingen nem opgave
Den tidligere Superligatopscorer forklarer videre, at OB ikke var den nemmeste klub at ankomme til i forhold til konkurrencen på holdet. Flere etablerede navne gjorde det således vanskeligt at gå ind og gøre sig gældende.

- Når man som ung svensker kommer til en udenlandsk klub, står man ikke foran den nemmeste opgave. Men han bød ind med noget godt humør og gav noget til truppen, selv om han ikke spillede så meget, siger Højer.

Travl OB-keeper elsker krig på banen

Annonce:

I sidste ende resulterede den mangelfulde optræden på førsteholdet dog også i et brud med den fynske klub. Efter en enkelt sæson i Odense drog Segerström tilbage til Sverige for at fortsætte karrieren i Landskrona.

- Jeg tror, at årsagen til bruddet var den store konkurrence, som var i OB på det tidspunkt. Vi havde et sammentømret forsvar, der var svært at komme forbi, og da muligheden så kom for at tage tilbage til Sverige, valgte han det, fortæller Højer.

Det var en tumor i hjernen, som førte til Pontus Segerströms død. Sygdommen blev konstateret i august, men trods behandling lykkedes det ikke at redde hans liv.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
BREAKINGBREAKING
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun vil død og pine med i en regering
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: