Bjarnes geniale gerning gav 51.000 kroner

Lars Høgh kastede i 1993 en af sine målmandstrøjer ud til publikum. Nu har griberen solgt OB-tekstilet for 51.000 kroner på auktion. Hele beløbet går til Kræftens Bekæmpelse

Lars Høgh har af lægerne fået at vide, at han formentlig blot har måneder tilbage at leve i. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lars Høgh har af lægerne fået at vide, at han formentlig blot har måneder tilbage at leve i. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

51.000 kroner.

Så meget indbragte en målmandstrøje fra 1993 ved en helt særlig auktion, hvor hammeren faldt lørdag morgen klokken 8.17. Midt i morgenfladen hos P4 Fyn.

Det er hverken et tilfældigt tidspunkt eller en tilfældig trøje. Dragten tilhørte OB-legenden Lars Høgh, der nåede 817 optrædener for fynboerne.

Under en hjemmekamp for 27 år siden kastede målmanden trøjen ud til publikum, og Bjarne Jensen var den heldige mand, der reddede den i favn.

For nyligt besluttede han dog, at det var tid til at give det eftertragtede stykke tekstil videre.

Bjarne fik den idé at lade trøjen gå under hammeren til et godt formål.

Lars Høgh efter sin mirakel-kamp for OB, da Real Madrid blev besejret i 1994. Året forinden kastede han sin målmandstrøje ud til publikum, hvor Bjarne Jensen var den heldige griber. Foto: Rune Kim
Lars Høgh efter sin mirakel-kamp for OB, da Real Madrid blev besejret i 1994. Året forinden kastede han sin målmandstrøje ud til publikum, hvor Bjarne Jensen var den heldige griber. Foto: Rune Kim
 

Alle penge skulle gå til Kræftens Bekæmpelse.

Her kunne de bidrage til kræftforskning, forebyggelse og støtte til patienter, der står i samme triste situation, som tilfældet aktuelt er for Lars Høgh.

Den folkekære fynbo fik i 2018 konstateret kræft i bugspytkirtlen og han befinder sig lige nu i den terminale fase.

Med afsæt i de triste omstændigheder tog Bjarne Jensen en beslutning om at tage affære og gøre en god gerning.

Men han havde aldrig turdet drømme om, at trøjen ville indbringe så mange penge.

Startprisen lød på 5.000 kroner. Det skriver TV 2 Fyn.

Nu lød vinderbuddet på mere end det tidobbelte, hvorfor Bjarne Jensen også havde svært ved at holde følelserne i ro, da beskeden om det store beløb var tikket ind under lørdagens udsendelse i P4.

- Det er helt sindssygt. Jeg er rystet, udbrød han i studiet, mens de sidste sekunder af budkrigen fandt sted.

Trøjens nye indehaver bliver virksomheden Damixa, der har hovedsæde i Odense. Og som Bjarne påpegede i radioprogrammet, lander Høghs gamle beklædning det helt rigtige sted.

Den kommer i hvert fald til at passe fint ind i det nye hjem, eftersom Damixa allerede er påtrykt på både for- og bagside af trøjen.

Virksomheden, der producerer diverse armaturer til eksempelvis håndvaske, var således sponsor for OB i 1993.

Lars Høgh har efter sin aktive karriere været målmandstræner på landsholdet i en årrække og var også en del af besætningen under EM-slutrunden i år. Han har dog ikke varetaget opgaven på det seneste grundet det alvorlige kræftforløb.

I november udgav han selvbiografien 'Der er antal på alt'.

Kom tæt på både agent Niclas Jensen og FCK-legenden Dame N'Doye i 'Agenterne'. Særligt en episode fik agentens hjerte til at springe et slag over.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Se den rørende hyldest til Lars Høgh, da OB og Viborg mødtes tidligere i november:

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.