Blændende selvmål: Banker den ind fra 25 meter

Helsingborgs Anders Randrup sendte bolden i eget net fra 25 meter, da OB spillede 2-2 med den svenske klub i en træningskamp. Den tidligere OB-profil Rasmus Jönsson blev dobbelt målscorer for Helsingborg

Den tidligere Brøndby-back fik scoret et ret spektakulært selvmål. Foto: Jens Dresling
Den tidligere Brøndby-back fik scoret et ret spektakulært selvmål. Foto: Jens Dresling

OB tog lørdag eftermiddag imod svenske Helsingborg i fynboernes sidste test før forårssæsonen i Superligaen.

De stribede startede kampen godt og kom foran efter blot fem minutter, da Troels Kløve bankede til læderet fra distancen og hele vejen ind i netmaskerne.

Glæden varede dog ikke særligt længe for værterne, da en gammel kending viste sig frem fra sin bedste side. Den tidligere AaB- og OB-angriber Rasmus Jönsson scorede nemlig to gange på 20 minutter og gav svenskerne en føring på 2-1 ved pausen, selv om Superligaklubben havde siddet på størstedelen af første halvleg.

OB kom dog tilbage i kampen få minutter efter pausen, men der skulle hjælp til fra en dansk fod hos Helsingborg. Den tidligere Brøndby-back Anders Randrup sendte nemlig bolden i eget mål fra cirka 25 meter ifølge OB's Twitter.

Se det her:

Meget mere skete der ikke i resten af kampen, og derfor fik OB et nogenlunde afsæt til Superligapremieren i Telia Parken mod FC København søndag 10. februar.

Se også: Akrobatisk scoring fra Dolberg

Se også: Kæmpe optur for Frank

 

38 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere