Blue Hawk Down: Rørende afsked med Høgh

Der blev taget afsked med mr. OB og én af de største i dansk fodbold, Lars Høgh

Fans lægger blomster foran Høghs mur for at mindes den afdøde fodboldlegende.

Se det ske: Lars Høgh mindes foran Odense Stadion. Fans lægger blomster foran Høghs mur. Video: Anthon Unger

De blafrende OB-flag højt, højt over stadion var sat på halv. Det var tydeligt for alle og enhver i Odense, at det ikke ’kun’ var en pokalkvartfinale for Øens Hold søndag aften.

Det var et farvel til byens, øens og hele fodbolddanmarks Lars Høgh.

Antallet af blomsterbuketter og tændte lys foran Høghens Mur er vokset støt, siden den sørgelige besked om Lars Høghs død ramte sent onsdag aften.

Blue Hawk Down. Foto: Anthon Unger
Blue Hawk Down. Foto: Anthon Unger

Et smukt syn ved Høghens Mur søndag aften. Foto: Anthon Unger
Et smukt syn ved Høghens Mur søndag aften. Foto: Anthon Unger
 

’Blue Hawk Down’ havde en fan rammende skrevet på et stykke papir, og det var denne søndag en ideel måde at sige farvel til OB-legenden i fred og fordragelighed, inden turen gik videre på stadion.

Et kvarter inden kampstart bragede ’Time to Say Goodbye’ ud af højtalerne, mens de mange fremmødte fans lyste med deres mobiltelefoner mod midtercirklen. Det var smukkere, end det umiddelbart lyder.

Det var rørende scener, da OB-fansene lyste himlen op til ære for Lars Høgh. Foto: Anthon Unger
Det var rørende scener, da OB-fansene lyste himlen op til ære for Lars Høgh. Foto: Anthon Unger

Måske fordi det bare emmede af respekt for Lars Høgh på Odense Stadion, mens støvregnen stille og roligt dalede ned over det centrale Fyn.

”Time To Say Goodbye” blev også spillet på stadion, da Lars Høgh havde spillet sin sidste førsteholdskamp – og igen efter hans testimonialkamp, mens han gik en æresrunde på stadion. En smuk sløjfe blev bundet – alt for tidligt.

Time to Say Goodbye. Foto: Anthon Unger
Time to Say Goodbye. Foto: Anthon Unger
 

Der er dog ikke mange ting, der er smukkere, end når et helt fodboldstadion holder et minuts stilhed til ære for en person, der har betydet meget for mange. Det har Lars Høgh utvivlsomt. Bare se på alle de reaktioner, der er strømmet ind i den forgangne uge.

Et minuts stilhed til ære for én af de største i dansk fodbold nogensinde. Foto: Anthon Unger
Et minuts stilhed til ære for én af de største i dansk fodbold nogensinde. Foto: Anthon Unger
 

Fodbold blev der også spillet i Odense denne tredje søndag i advent.

Men fansene ventede reelt bare på, at der var spillet 8 minutter og 17 sekunder af pokalkvartfinalen. Det var varslet, at kampen ville blive afbrudt her for at give kamprekordholderen, med de imponerende 817 førsteholdskampe, en ultimativ afsked.

Da der var spillet 8 minutter og 17 stoppede kampen til ære for Lars Høgh. Foto: Anthon Unger
Da der var spillet 8 minutter og 17 stoppede kampen til ære for Lars Høgh. Foto: Anthon Unger

En værdig og rørende afsked med en legende. Foto: Anthon Unger
En værdig og rørende afsked med en legende. Foto: Anthon Unger
 

Det faldt heldigvis sammen med et tyndt OB-frispark, og så kunne klapsalverne bryde ud igen, mens flere flotte bannere piblede frem på Richard Møller Nielsen-tribunen. Et syn for fodboldguder.

OB har fået megen kritik for ikke at tage ordentlig hånd om Lars Høghs sygdomsperiode og siden give ham en passende hyldest. Nok om det - denne afsked med mr. OB kunne ikke have været flottere. Hverken fra fansene eller klubben.

I en perfekt verden mangler der nu blot, at Lars Høgh gør Richard Møller Nielsen selskab med sit navn øverst på en tribune på Odense Stadion…

Farvel, Lars. Foto: Anthon Unger
Farvel, Lars. Foto: Anthon Unger

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør Ekstra Bladets podcast 'Agenterne'

- Du er bindegal, var Karsten Aabrinks respons til Danny Blind, da han i 2008 afbrød Aabrinks sjældne ferie med nyheden, at Ajax’ havde fyret Kenneth Perez.

Gå ikke glip af tredje afsnit af 'Agenterne’ - lyt her eller i din fortrukne podcastapp.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.