Dansk træner i chok over fyring

Ole Tobiasen er meget uforstående over sin fyring i hollandske Almere City. Alt imens rygtes han til OB som afløser for Jakob Michelsen

Arkivfoto: Claus Bonnerup
Arkivfoto: Claus Bonnerup

Ole Tobiasen blev i sidste uge fyret som cheftræner i Almere City, der er på fjerdepladsen i Hollands næstbedste række - á point med nummer tre.

Almere City har tabt fire af de seneste fem kampe, men alt i alt har sæsonen været en succes, og derfor vakte det stor undren, da klubben pludselig valgte at smide sin danske cheftræner på porten.

Hollandske medier har skrevet om samarbejdsvanskeligheder mellem Ole Tobiasen og klubben.

Hovedpersonen selv er ét stort spørgsmålstegn.

- Jeg blev meget overrasket, det må jeg sige. Jeg har ikke fået nogen forklaring på hvorfor, jeg blev fyret - kun at et samarbejde ikke længere var muligt. Jeg skal til møde med klubben på mandag, og der satser jeg da på, at jeg får mere at vide. Jeg er meget spændt, siger Ole Tobiasen til tipsbladet.dk og tilføjer:

- For fem uger siden tog vi hul på at genforhandle min kontrakt, og jeg modtog et kontraktudspil. Da fik jeg at vide, at klubben var meget tilfreds med mig. Meldingen var den samme to uger senere, da min agent var på anlægget for at drøfte kontraktforlængelsen. Så hvad der er sket i løbet af de seneste uger, det aner jeg ikke.

Teun Jacobs, der er teknisk direktør i Almere City, har til det hollandske fodboldmagasin Voetbal International forklaret, at ledelsen fik nogle signaler, man var nødt til at tage alvorligt. Han har også udtalt, at der 'lå en dyne over holdet'.

- Hvis han har fornemmet, at der var en dyne over holdet på grund af mig, hvorfor har han så ikke sagt noget? Det har han på intet tidspunkt nævnt over for mig. Vi holder selvfølgelig løbende nogle interne møder, men der er intet, der har ulmet op til min fyring. Jeg kunne ikke mærke noget, siger Tobiasen.

Har ikke været oppe at slås med nogen
Ole Tobiasen har været i Almere siden 2018 - først som assisterende træner og senere som chefen på sidelinjen.

Derfor kommer det også bag på ham, at hans person pludselig har skabt problemer i klubben.

- Jeg har ikke været oppe at skændes med nogen, og jeg har ikke været oppe at slås med nogen. Klubben kender mig jo rigtig godt. Jeg tror ikke, det er noget personligt. Det er ikke sådan, at jeg tror, de mener, jeg er et stort røvhul, siger Ole Tobiasen, hvis telefon har bimlet og bamlet den seneste uges tid.

- Jeg har fået en masse beskeder fra folk, der er meget overraskede over det, der er sket. Jeg har også hørt fra de fleste af spillerne, og det er selvfølgelig utrolig rart.

Kigger du ikke også indad? Om kritikken er berettiget?

- Jeg stiller selvfølgelig mig selv en masse spørgsmål, men det er svært at nå frem til en konklusion, når jeg ikke kender årsagen til min fyring. Det gør det umuligt for mig at analysere situationen. Jeg ved bare, at vi har gjort det godt i denne sæson, som er klubbens bedste i mange år. Derfor fornemmer jeg også, at der er mange, der er rystede, siger Tobiasen.

Rygter om OB
Når Ole Tobiasen har været til møde med Almere-ledelsen på mandag, kan han så småt begynde at planlægge fremtiden. Lige nu er det svært, og tankerne er andetsteds.

- Jeg tager jeg den med ro, og så må vi se, hvad der dukker op. For nogle uger siden troede jeg, at jeg skulle forlænge med Almere, så det hele er meget nyt, og det skal lige bundfælde sig, siger Ole Tobiasen, der sagtens kan forestille sig at vende hjem til Danmark, hvor han ikke har boet i mange år.

- Danmark er helt klart interessant, så hvis jeg får et tilbud, og fornemmelsen er rigtig, er det bestemt en mulighed at tage til Danmark.

De første rygter om Ole Tobiasen er allerede begyndt at florere. I sidste uge forlød det, at den tidligere landsholdsspiller er et emne i OB, og at han allerede har været til møde med ledelsen i den fynske klub.

Den historie har den 45-årige cheftræner også bemærket.

- OB er en rigtig god klub, som selvfølgelig er interessant. Det er en stor klub i Danmark – det kan jeg også huske fra min tid som aktiv. Men jeg ønsker ikke at kommentere på de historier, der florerer i øjeblikket, siger han.

Ole Tobiasen har en fortid i blandt andre AaB, FC København og AFC Ajax. Han indstillede sin aktive karriere i 2011 og har siden været tilknyttet flere hollandske klubber i forskellige trænerroller.

FCK's nye våben: Hyrer kendt specialist

Rørt Gravesen: Utroligt trist

Det er fuldstændig hat og briller

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.