Emil Larsen: Jeg tuder ikke

Emil Larsen fortryder sit ordvalg, men han fortryder ikke, at han gav OB-fansene noget tilbage

Emil Larsen har haft et turbulent døgn, hvor fansene har været på nakken af ham, og han har været til kammeratlig samtale hos ledelsen. (Foto: Thomas Emil Sørensen)
Emil Larsen har haft et turbulent døgn, hvor fansene har været på nakken af ham, og han har været til kammeratlig samtale hos ledelsen. (Foto: Thomas Emil Sørensen)

Emil Larsen har været på manges læber denne onsdag, efter han tirsdag aften sendte en ordentlig stikpille retur til de OB-fans, der bliver ved med at ytre deres utilfredshed over offensivspillerens mangelfulde præstationer. Emil Larsen sagde direkte, at han ikke kan lide dem.

Det fik OB til at indkalde Emil Larsen til en kammeratlig samtale, der mundede ud i en reprimande fra klubben.

Den udskældte OB-spiller forklarer dog, at han ikke fortryder, at han gik til OB-fansene. Det skriver han i et blogindlæg på siden dontt.dk.

- Jeg havde behov for at give noget retur, både overfor de værdier jeg har, men også for, hvad der rent faktisk er rimeligt. De allerede berømte ord, om mit forhold til OB's fans er på ingen måde møntet på alle OB's fans, men på en mindre gruppe.

Se også: Emil nægter at sige undskyld

- Jeg ved ikke, om jeg fortryder udtalelsen, for den gruppe af fans skal have lidt igen, men den skulle have været formuleret anderledes, skriver Emil Larsen og fortsætter:

- Fans har forventninger, og jeg tuder på ingen måder over, at de har en mening om mig. Jeg ville være ked af, hvis de ikke havde de forventninger til mig, og når jeg spiller en dårlig kamp, er jeg den, der er allermest irriteret!

Se også: Emil forfulgt uden for banen

- Med hensyn til min egen indsats, så har jeg bestemt heller ikke været tilfreds. Jeg kan og vil vise endnu mere. Jeg har så heller ikke været hjulpet af en generelt dårlig tid i OB. Når det så går dårligt for holdet, så er det måske tit dem udefra, der får skylden. Det er igen ikke en undskyldning, men en forklaring.

- Jeg lever fint med presset, og har de største forventninger til mig selv, men der skal også være fairness.

Se også: Spillerforeningen støtter Emil Larsen: Godt han sagde sin mening

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere