Frosset ud: Stjerne sender stikpille efter Superliga-skifte

Den nye OB-angriber Anders K. Jacobsen følte sig som en lus mellem to negle i sin sidste tid i AaB

Fem ugers mareridt sluttede for Anders K. Jacobsen i sidste uge, da han skiftede til OB fra AaB. (Foto: René Schütze)
Fem ugers mareridt sluttede for Anders K. Jacobsen i sidste uge, da han skiftede til OB fra AaB. (Foto: René Schütze)

Fem ugers mareridt sluttede for Anders K. Jacobsen i sidste uge. Den fynske angriber forlod endegyldigt AaB efter en periode, hvor han havde været langt væk fra holdet.

Efter det blev klart, at Anders K. Jacobsen havde skrevet en forhåndskontrakt med OB, røg han helt ud i kulden i AaB, og afskeden med nordjyderne var derfor ikke optimal. Selv er angriberen da også ked af den behandling, han fik i sin sidste tid i AaB.

- Jeg var en lus mellem to negle. Jeg havde et håb om, at de to klubber kunne blive enige, men det var ude af mine hænder. Jeg synes selv, at jeg blev unødvendigt frosset ude i AaB. Det har været fem hårde uger. Og siden det hele faldt på plads, har jeg set frem til at komme i gang, siger Anders K. Jacobsen til Fyens Stiftstidende.

- Det sluttede skidt mellem os, men samtidig er jeg taknemmelig for, at de gav mig chancen for to år siden. Det er i AaB, jeg har fået mit gennembrud. Jeg har været med til at vinde Danmarksmesterskabet og prøvet at spille kampe i Europa, siger Jacobsen til avisen.

Se også: Efter exit: Rasmus Falk melder sig klar

Den fynske angriber havde første træningsdag i OB mandag, og han er i spil til den kommende Superliga-kamp, hvor modstanderen pudsigt nok er netop AaB, der tager imod i Aalborg.

OB-træner Kent Nielsen udtaler dog i dag til Fyens Stiftstidende, at Jacobsen er langt fra topformen og derfor skal vise sig frem i forhold til en startplads i mandagens kamp.

27 kommentarer
Vis kommentarer