Har holdt afgørende møde: Han er topkandidat til OB-jobbet

OB jagter en ny cheftræner, og Jakob Michelsen har været til afgørende møde fredag

Den tidligere SønderjyskE- og Hammarby-træner, Jakob Michelsen, er efter Ekstra Bladets oplysninger udpeget som topkandidat til at overtage tøjlerne i OB.

Michelsen har vundet kapløbet og anses nu som den bedste løsning i den fynske storklub efter et personligt møde med storinvestor og bestyrelsesformand Niels Thorborg, som fandt sted i rigmandens bolig på Langelinie i Odense denne fredag.

Se også: Kenneth Emil: Han skal fand’me være dygtig, ham de finder

Lykkes det at få forhandlet kontrakten på plads, bliver det Michelsen, der overtager Kent Nielsens plads, og kilder med indsigt i sagen ser positivt på det.

Skulle den forhandling gå i vasken må klubben ty til Plan B.

Jakob Michelsen havde stor succes i Superligaen med SønderjyskE, hvor han sensationelt vandt sølv, men i svenske Hammarby mødte han stor modstand trods fine resultater.

Han blev i sidste ende ofret i Allsvenskan-klubben efter en turbulent strid med sportschef Jesper Jansson, men nu kan 'Mini Mourinho' være på vej tilbage til Superligaen.

OB har allerede lagt sig fast på en ny assistenttræner, idet John Bredal er blevet skiftet ud med Henrik Hansen.

Se også: Slagtet i magtkamp: Derfor blev dansker fyret

Se også: Sådan blev Kent Nielsen fyret: 'Jeg anede intet'

Se også: Regulært blodbad i superligaklub: Seks spillere ryger ud

30 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere