Kent Nielsen: Jørgensen og Delaney er ligaens bedste spillere

Kent Nielsen fortæller, at han i Nicolai Jørgensen og Thomas Delaney ser to af ligaens bedste spillere

OB-træner Kent Nielsen mener, at de to FCK-profiler Thomas Delaney og Nicolai Jørgensen er Superligaens to bedste spillere. (Foto: Jens Dresling)
OB-træner Kent Nielsen mener, at de to FCK-profiler Thomas Delaney og Nicolai Jørgensen er Superligaens to bedste spillere. (Foto: Jens Dresling)

OB-træner Kent Nielsen er klar til at tage imod FC København på søndag. Her fortæller Kent Nielsen, at FC København har ligaens to bedste spillere.

- Som FCK har grebet tingene an i deres stramme programmer, har de roteret meget, og der er en del spillere, der er kommet ind, selvom de ikke har været med så meget.

- Og de spillere, der kommer ind i stedet, er jo stadig topklasse-spillere, og de har set stærke ud, uanset hvilken opstilling, de kommer med. Vi er meget afklarede med, at vi skal op imod landets bedste hold, og de har vel ligaens to bedste spillere i Nicolai Jørgensen og Thomas Delaney.

- Så der bliver en hel del at forholde sig til i forhold til deres fysik, indlægsspil og den aggressivitet, de kommer med, og det bliver en fin udfordring for os, siger OB-træneren til OBs hjemmeside.

Sidst, de to mandskaber mødtes, var i december i Parken, hvor københavnerne vandt 4-1.

Se også: AGF-profil: Zanka opførte sig som en lille pige

6 kommentarer
Vis kommentarer