Landsholdsspiller siger det selv: Slut med kampe for Superliga-klub

Joan Simun Edmundsson kommer ikke til at spille flere kampe for OB

Joan Simun Edmundsson regner ikke med at få flere optrædener for OB i Superligaen. Foto Lars Poulsen
Joan Simun Edmundsson regner ikke med at få flere optrædener for OB i Superligaen. Foto Lars Poulsen

OB forsøgte at skille sig af med Joan Simun Edmundsson i januars transfervindue, efter at forhandlingerne om en ny kontrakt brød sammen.

Men der var for lidt tid tilbage at agere i, og derfor løber færingen stadig rundt i Ådalen. Her venter både han og OB på, at kontakten udløber til sommer, så de kan gå hver til sit.

Joan Simun Edmundsson har fået fem korte indhop for OB i løbet af foråret, men de seneste to kampe har offensiv-spilleren slet ikke været med i truppen, og det kommer han formentlig heller ikke mere i denne sæson.

- Jeg har fået signal om, at jeg ikke kommer til at spille flere kampe for OB, fortæller Edmundsson til OBstruktion.

Edmundsson har spillet 59 kampe og scoret 11 mål for OB, som han skiftede til fra Vejle Boldklub i januar 2016.

Allerede i januar kunne færingen fornemme, at han ikke skulle regne med nogen stor rolle i anden halvdel af sæsonen. Han fik således besked på, at han skulle med på træningslejr sammen med sine holdkammerater i klubben.

Fra OB-ledelsen lød det, at man kun ønskede at have spillere med på turen, der havde fokus 100 procent rettet mod de opgaver, der ventede det fynske hold i foråret.

Og her mente man altså ikke, at Edmundsson, hvis kontraktfrohandlinger var brudt sammen, var en af disse.

. Jeg accepterer selvfølgelig klubbens beslutning, men jeg må undre mig over, hvorfor de andre spillere med udløb til sommer alle er med på træningslejr, da jeg ikke føler, at mit fokus er dårligere end andres, fortalte Edmundsson dengang til Sport Fyn

Færingen har udtalt, at han sigter efter at finde en ny klub udenfor Danmarks grænser.

Se også: Forfærdelig FCK-aften: Stjerneangriber tvivlsom til Brøndby-brag
Se også: Lå i krig med DBU: Nu har kvinderne hjulpet ham til sejr

9 kommentarer
Vis kommentarer