Lyngby-direktør svarer på Michelsens kritik: Det virker helt godnat

Lyngbys administrerende direktør Andreas Byder fastslår, at klubben overholdt alle retningslinjer på tilskuerpladserne i kampen mod OB

Highlights: Kynisk OB-mandskab overrumpler Lyngby i bundgyser. Video: Discovery Networks Danmark

OB-træner Jakob Michelsen havde efter kampen mod Lyngby skarp kritik mod modstanderklubbens håndtering af deres fans, som han mente var lidt for vilde før kampen og i slutningen af opgøret.

Det er noget, som undrer Lyngbys administrerende direktør Andreas Byder, slår han selv fast:

- Jeg gider ikke stå her og forsvare det, for der er ikke noget at forsvare. Vi har overholdt alle retningslinjer, og gennemført kampen fuldstændig efter de protokoller, der er for afvikling af kampe med 500 tilskuere, siger han og fortsætter:

- Det virker helt godnat på mig, at en træner, der står nede på sidelinjen, skal stå en halv time efter kampen og kloge sig på hvordan vi i Lyngby afvikler hjemmekampe. Det irriterer mig, men det må vi tage med OB en af de kommende dage, lyder det fra Andreas Byder.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jakob Michelsen forstår ikke, hvorfor tilskuerne fik frit slag. Foto: Jens Dresling
Jakob Michelsen forstår ikke, hvorfor tilskuerne fik frit slag. Foto: Jens Dresling
 

Tilskuerne fik for frit spil, da Lyngby tog imod OB, mener gæsternes træner. Foto: Lars Møller Dansk fodbold Skælder ud på tilskuere: Forstår det ikke!

- Står med ryggen til
Lyngby-direktøren peger desuden på, at OB-træneren burde have vendt kritikken en anden vej efter kampen.

- Hele fodbold-Danmark er sammen om den her mission, og han står langt væk og med ryggen til det, som sker, i 95 minutter - og problematiserer bagefter alligevel noget, han ikke har forstand på. Det gør kun problemet værre. Hvis Jakob havde en reel bekymring eller spørgsmål til vores afvikling, så er jeg sikker på han havde fundet andre end Kenneth Emil Petersen, han kunne sige det til, siger Byder.

Endvidere har Andreas Byder stor ros til den indsats, som deres fans leverede i forbindelse med opgøret mod OB - ligesom han mener, at man håndterede opgaven på tribunen helt fint fra klubbens side.

- Vores fans leverede en suveræn opbakning, primært siddende fra deres sæder nøjagtig som man skal i disse tider. Jo de stod op og jo de hoppede og sang i få momenter, men vi havde overordnet styr på det, og vi havde en hær af vagter og personale til at sørge for, at alt gik om det skulle, og at alle kom ned og sidde igen. At vi havde 35 personer inde, som lød som om de var 500 var nok overraskende for ham, fortæller Lyngby-direktøren.

Ayo Simon Okosun (til højre) scorede til 2-0 mod Lyngby. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix Dansk fodbold Kynisk afstraffelse

Irriterende!
I kølvandet på kampen, der endte med en 3-0 sejr til fynboerne, var Jakob Michelsen ude med riven, efter Lyngby Boldklub:

- Når jeg nu har taleretten, så forstår jeg simpelthen ikke, at når klubberne gerne vil have flere tilskuere på stadion, at Lyngby ikke skrider hårdere ind på, at over 100 mennesker står og hopper og danser. Så får vi aldrig flere tilskuere på stadion, sagde han til TV3 Sport.

- Det godt irritere mig lidt, at folk står og hopper og danser tæt på hinanden i dag, for så kommer der aldrig flere tilskuere ind. Vi lever af tilskuere, og vi lever af, at klubberne har vist i lang tid, at de kan gennemføre Superliga-kampene sikkert, og derfor irriterer det mig, at der står så mange tæt på hinanden i dag.

Sport og Spil Eksperten: Helt uhørt, han bør være din vigtigste spiller

31 kommentarer
Vis kommentarer