Nåede akkurat Superliga-debut: 16-årig komet solgt til tysk topklub

Højrebacken Gustav Grubbe fik i foråret debut i Superligaen for OB. Nu går turen videre til RB Leipzig

Gustav Grubbe skifter til Leipzig på en fireårig kontrakt. Foto: Odense Boldklub.
Gustav Grubbe skifter til Leipzig på en fireårig kontrakt. Foto: Odense Boldklub.

OB har fredag sendt et af klubbens største talenter videre til den tyske topklub RB Leipzig.

Den 16-årige højreback Gustav Grubbe har fået en kontrakt på fire år i Leipzig, der i sidste sæson endte på tredjepladsen i Bundesligaen.

Grubbe fik i sidste sæson sin debut i Superligaen, hvor han i en alder af 16 år og 98 dage blev klubbens næstyngste debutant i Danmarks bedste fodboldrække.

Sportsdirektør Jesper Hansen fortæller, at Gustav Grubbe har været ombejlet af flere klubber.

- Gustav er blot 16 år, men vi mener, at han både mentalt og sportsligt er klar til at tage til udlandet.

- I sidste sæson fik han debut i Superligaen, og det vidner om et kæmpe talent, hvilket man også har kunnet mærke, da flere klubber har vist stor interesse for ham, siger Jesper Hansen til OB's hjemmeside.

I første omgang tilknyttes Gustav Grubbe RB Leipzigs U17-hold.

- Jeg glæder mig utroligt meget. Det er en kæmpe klub, også på ungdomsplan, så jeg glæder mig til at komme til at træne hårdt for at slå igennem.

- Jeg starter på U17-holdet, hvor jeg ved, at der er en masse talentfulde spillere fra hele Tyskland og fra udlandet, siger Grubbe.

Se også: Spansk legende stopper øjeblikkeligt

Se også: Dansk keeper raser over VAR: Det er amatøragtigt

Christian Lønstrup blev suspenderet fra sin stilling som cheftræner for FC Roskilde, efter han anklagede flere spillere fra holdet i at have medvirket i matchfixing. Foto: Jens Dresling Sport og Spil 48 vanvittige timer: Lønstrup overhørte det værste til privat fest

30-årige Kai Robin Havnaa skal forsøge at fortsætte sejrsstimen, når han lørdag aften går i ringen ved Nordic Fight Night i Forum Horsens. Foto: Sauerland Promotion Sport og Spil Far blev dræbt og onkel er storrøver: - Jeg har ét mål

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere