OB afviser millionbud fra AGF

AGF har forsøgt at hente Emil Larsen denne sommer, men er ifølge TV3 Sport blevet afvist

Emil Larsen har tidligere været i AGF's søgelys - nu er han det tilsyneladende igen. (Foto: Mads Hansen)
Emil Larsen har tidligere været i AGF's søgelys - nu er han det tilsyneladende igen. (Foto: Mads Hansen)

Situationen omkring Emil Larsen i OB har været en lang saga. Spilleren har flere gange været i verbal fight med klubbens fans, og er rygtet væk fra klubben denne sommer. Fynboerne kan se Larsen smutte på fri transfer næste sommer, og er derfor opsatte på et salg denne sommer. Her er flere bejlere inde i billedet, hvor tyske St. Pauli har været nævnt.

Også i Danmark er der dog interesse for Emil Larsen. Ifølge TV3 Sport har oprykkerne fra AGF forsøgt at hente OB-profilen denne sommer, men tilbuddet fra Århus var ikke godt nok. Dette ligger angiveligt på to millioner kroner, og var ikke noget, der fik OB til at acceptere. Fynboerne vil angiveligt hellere sende Emil Larsen til udlandet billigt end at sælge til AGF:

- Jeg ved, at Emil har et stort ønske om at spille i udlandet, og det har vi ikke noget imod, at det skal gå den vej, den dag Emil ikke spiller i OB mere, siger OB-sportschef Jesper Hansen til tv3sport.dk.

Sportschefen ønsker ikke at kommentere konkret på AGF:

- Vi kommenterer ikke på forskellige klubber, men det er klart, at Emil er en spiller, der har et højt topniveau og tiltrækker enorm opmærksomhed. Jeg vil ikke afvise noget som helst. Vi får henvendelser på vores spillere, og dem drøfter vi sammen med vores spillere og deres agenter, udtaler Hansen.

Emil Larsen har tidligere været på vej til Brøndby, men bestod ikke det obligatoriske lægetjek. Dette da Brøndby vurderede, at midtbanespillerens knæ var for dårligt.

Emil Larsen vil hverken be- eller afkræfte historien om et muligt AGF-skifte:

17 kommentarer
Vis kommentarer