OB-boss efter tvivlsom dommerpræstation: - Glæder os til VAR!

OB følte sig snydt for en scoring i Farum mod FC Nordsjælland, og træner Jakob Michelsen ser frem til, at Superliga-dommerne får VAR til at hjælpe sig

Se højdepunkterne fra den dramatiske kamp mellem FC Nordsjælland og OB

FARUM (Ekstra Bladet): Oliver Lund var ikke i tvivl om, at han havde scoret, men hvad hjælper det, når hverken dommer eller linjedommer er enig.

OB’s altmuligmand fik ikke godkendt sin træffer mod FC Nordsjælland, selv om det på tv-billederne klart så ud, som om bolden havde krydset mållinjen, da Ulrik Yttergård fik blokeret.

- Ja, jeg fik scoret, men ikke et mål, der blev godkendt. Han står et godt stykke inde i målet, da den rammer ham i maven.

- For mig at se er der ingen tvivl om, at der er mål, og det bør de også kunne se, sagde Oliver Lund om sin manglende scoring i 1. halvleg ved stillingen 0-0.

Nu endte OB meget misvisende med at tabe opgøret i Farum mod FC Nordsjælland med 0-2, og flere spillere vekslede da også lige et par ord med dommer Mikkel Redder og hans hjælpere, da de forlod kunstgræsset.

- Alle kan have dårlige dage. Det kan dommere også. Det var ikke den bedste dag på kontoret, men sådan er det. Det er fodbold, sagde Oliver Lund, der på en god dag havde scoret tre gange.

FCN’s redningsmand, norske Ulrik Yttergård Jensen, var ikke i stand til at vurdere, om han reddede bolden, før eller efter den havde passeret stregen:

- Jeg har ikke set billederne, så jeg ved ikke, om den er inde eller ej. Jeg prøver bare at komme i vejen, og så er vi meget heldige, hvis den er inde.

- Så må vi bare takke for det.

Ellers talentfulde Mikkel Redder havde en uheldige aften i Farum. Foto: Lars Poulsen
Ellers talentfulde Mikkel Redder havde en uheldige aften i Farum. Foto: Lars Poulsen

OB havde klart flest afslutninger og hjørnespark, og selve præstationen var træner Jakob Michelsen overordentligt tilfreds med.

- Operationen lykkedes, men patienten døde. Vi ender med at tabe en kamp, som vi skal vinde, sagde OB-træneren, der ikke var i tvivl om, at hans hold blev snydt for en scoring:

- Yttergård står nærmest inde i nettet, og jeg er overbevist om, at der er mål.  Men det er en del af spillet, og man siger, at det udligner sig over en sæson - så det glæder vi os til!

- Og vi glæder os til, at der kommer VAR (i næste sæson, red.). Det er mest fair. I dag var der nok blevet dømt et par straffespark mere og anerkendt et mål på VAR, og det er jo i alles interesse.

Michelsen ville dog ikke give dommerne skylden for nederlaget og konstaterede, at OB-spillerne selv kunne have sparket bolden i kassen, og at dommere i øvrigt også bare er mennesker, der gør deres bedste.

Fynboerne fik tilkendt et straffespark i første minut, som Bashkim Kadrii brændte. De kunne have fået et mere senere i halvlegen, mens FC Nordsjælland skulle have fået et inden Mads Døhr Thychosens føringstræffer.

Ramon Leeuwin havde helt klart armen på et indlæg, men Mikkel Redder vinkede afværgende.

- Var I heldige eller uheldige med dommeren i dag? spurgte Ekstra Bladet FCN-træner Flemming Pedersen.

- Det er et rigtigt godt spørgsmål. Af princip kommenterer jeg aldrig dommeren. Så jeg vil ikke sige andet end, at mit svar er, at det er godt spørgsmål, lød det fra FCN-bossen efter den halvkontroversielle sejr.

Se også: Snydt for mål? Dommer i centrum i Farum

Se også: Vilde scener: Sent saksespark sænker Barcelona


OB's cheftræner Jakob Michelsen under kampen mod Randers. Foto: Claus Fisker. Sport og Spil Fuldender udrensningen: På desperat salgs-turne

Det iskolde sekund, hvor bolden får et dybt Wind-stød i Beograd. Foto: Pedja Milosavljevic/Ritzau Scanpix Sport og Spil Wind-stille i orkanens øje: Ydmyg skarpskytte

16 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere