OB er færdige med at handle: Arbejdede hårdt på ekstra tilgang

OB's sportsdirektør Jesper Hansen fortæller, at klubben er færdig med at handle

OB's sportsdirektør Jesper Hansen. Foto: Casper Dalhoff
OB's sportsdirektør Jesper Hansen. Foto: Casper Dalhoff

OB er færdig med at handle i dette transfervindue.

Det fortæller sportsdirektør Jesper Hansen til tipsbladet.dk.

Han regner således ikke med mere aktivitet på Fyn.

- Det forventer jeg ikke. Vi er godt tilfredse med udgangen af transfervinduet. Vi har fået to spillere ind i Ryan Johnson Laursen og Casper Nielsen, og så har vi gjort os nogle overvejelser. Da Mohamed El Makrini fortalte, at han gerne ville til Holland, mente vi, at vi var godt dækket ind. Vi har også hentet Nicklas Helenius ind fra sommer, og så har vi arbejdet på finde noget, der kunne hjælpe os i foråret. Vi har arbejdet meget på det, men vi har også sat overliggeren højt, for vi har Anders K. Jacobsen og Rasmus Festersen, som er to gode angribere.

- Desuden har vi Joan Simun Edmundsson og Rasmus Jönsson, der kan spille i angrebet, og så er der de unge spillere Kristian Weber og Yao, der også kan bruges der. Hvis vi skulle have en ind, skulle han gøre en forskel, og der har vi ikke fundet noget - også på grund af økonomien, siger Jesper Hansen til tipsbladet.dk.

Mohamed El Makrini er fortid i OB. Foto: Polfoto.
Mohamed El Makrini er fortid i OB. Foto: Polfoto.

- Målet har været at holde sammen på truppen, og der har været stor interesse for en del af vores spillere, så vi er glade for, at vi har kunne holde fast på holdet, tilføjer han.

Mohamed El Makrini har været stamspiller i OB gennem det seneste halve år. Bliver I ikke svækket, når I sælger ham?

- Vi har fået to gode spillere ind. Mohamed har været en god spiller for os, og han har været fantastisk professionel. Vi har drøftet det meget, og vi har fået to spillere ind, der betyder, at Kent Nielsen kan blande kortene anderledes. Casper Nielsen er en mere boldfast spiller end Mohamed El Makrini, og sammen med Ryan giver han os noget andet.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Se også: OB sender hollænder retur efter halvandet år

Se også: Medie: OB-profil på vej til hollandsk klub

Se også: Kort debut for ny OB-profil: Skadet efter 10 minutter

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere