OB forlænger med Ryan Johnson Laursen

Ryan Johnson Laursen har underskrevet en ny aftale med OB

Ryan Johnson Laursen har fået 3 år mere i OB. Foto: Sebastian Buur
Ryan Johnson Laursen har fået 3 år mere i OB. Foto: Sebastian Buur

Ryan Johnson Laursen kom til OB fra Esbjerg fB i 2017, og det var en back langt fra topformen, der stemplede ind i Ådalen. Her godt to år senere stråler Ryan Johnson Laursen i fynboernes højre side, og han har for alvor fundet tilbage til topformen.

Derfor er de to parter også nået til enighed om at forlænge samarbejdet. OB oplyser onsdag, at Ryan Johnson Laursen har forlænget sin kontrakt, således han nu er bundet til klubben frem til sommeren 2022.

- Ryan viste sig ret hurtigt at være det rigtige for OB, da han kom hertil. Han passer godt ind i den måde, vi spiller fodbold på og bidrager med fart og power og er et våben offensivt. Det var naturligt for os at forlænge med ham, og vi ser ham som en kulturbærer i klubben, siger sportsdirektør Jesper Hansen til klubbens hjemmeside.

27-årige Johnson Laursen er glad for, at fremtiden nu er på plads.

- Først og fremmest er jeg glad for at være i Odense. Jeg er inde i en god periode og lægger på hver eneste uge. Når det er sagt, så føler jeg, at jeg har mere i mig, og hos OB kan jeg få indfriet mit potentiale. Vi har et godt trænerteam og et hold med masser af power og god energi. Jeg synes, at jeg bidraget til, at klubben har haft et godt år. Der er muligheder i det her hold, og det vil jeg gerne være med til at opleve i de næste tre år, siger han.

Ryan Johnson Laursen står noteret for 62 kampe og fire mål for OB.

Se også: FCM-målmand tilbage efter tragedie: Skal med til pokalfinalen
Se også: Forårssensation skifter klub: Skifter til Superliga-konkurrent
Se også: Dopingsag buldrer afsted: Kyler rytter ud af storløb

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere