OB-formand lægger sig fladt ned: Jeg er ked af det

Niels Thorborg forklarer nu til Fyens Stiftstidende, at han er ked af, at OB ikke har håndteret Lars Høghs sygdom bedre

OB's fans har undret sig. For nu at sige det mildt.

Hvorfor har ledelsen i den fynske superligaklub aldrig rigtig reageret i forbindelse med Lars Høghs kræftsygdom?

Spørgsmålet har fået fornyet kraft i kølvandet på udgivelsen af målmandslegendens bog 'Der er antal på alt' forleden, hvor Høgh har undret sig over manglende reaktion og opbakning, da han fik konstateret kræft i bugspytkirtlen i 2018.

- OB’s fans var der i den grad også med bannere og hilsner, men jeg måtte bare konstatere, at jeg ikke hørte et ord fra klubben. Igennem hele perioden efter offentliggørelsen af min diagnose, hvor det strømmede ind med de sødeste tilkendegivelser fra nær og fjern og hilsner i tusindvis, fik jeg ikke så meget som en sms fra min gamle klub, skriver Lars Høgh.

Bestyrelsesformand i OB, Niels Thorborg. Arkivfoto: Lars Rønbøg/Getty Images
Bestyrelsesformand i OB, Niels Thorborg. Arkivfoto: Lars Rønbøg/Getty Images
 

Ekstra Bladet har omtalt, at Lars Høgh og Niels Thorborg tidligere har været på kant med hinanden. Det kan du læse mere om her: Milliardær-opgør: Derfor tøver OB med Høgh-hyldest

Nu fortæller bestyrelsesformand i OB, Niels Thorborg, i dagens udgave af Fyens Stiftstidende, at han er ked af det. Læs historien i denne artikel, der dog er bag en betalingsvæg.

Oprigtigt ked af det
Over måden - eller mangel på samme om man vil - man reagerede på, da nyheden om Lars Høghs sygdom kom.

- Det er jeg oprigtig ked af, og jeg ville ønske, at vi havde håndteret det bedre. Lars Høgh har haft en enorm betydning for OB, og han er en af de største i klubbens lange historie, siger han til Sport Fyn fredag.

Læs også: Pinligt af OB: - Aldrig været så trist som fan

Også klubbens kommercielle chef, Jack Jørgensen, fortæller til avisen, at han meget gerne ville have gjort tingene om, hvis han kunne.

Han tilføjer, at man dog reagerede og efterfølgende kom på besøg hjemme hos Lars Høgh.

Efterfølgende er Lars Høgh blevet hyldet i OB, hvor han i 2019 fik 'Høgh'ens Mur' udenfor stadion i forbindelse med 25 års-jubilæet for triumfen i Madrid.

Fredag aften spiller OB hjemme mod Viborg i Superligaen, og her synger fansene en sang til ære for Lars Høgh, når stadionuret runder otte minutter og 17 sekunder - med reference til de 817 førsteholdskampe, Lars Høgh nåede for OB i sin karriere.

Lars Høgh fortæller i bogen, hvordan kritik af Manchester United endte med en meget lang snak med Alex Ferguson. Læs den historie her: Fik legenden i røret

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri