OB-forsvarer forhandler med CL-klub

Daniel Høegh har fået lov til at snakke med Champions League-klubben

Daniel Høeghs drømmeskifte til Basel rykker tættere på.

Ekstra Bladet erfarer, at OB har givet den 24-årige centerforsvarer grønt lys til at tage til Schweiz og forhandle med den schweiziske storklub.

Det sker efter OB hen over weekenden har accepteret et bud på Daniel Høegh i omegnen af 800.000 euro – cirka seks mio. kr.

Daniel Høegh har derfor meldt, at han ikke deltager i dagens træning i Ådalen. I stedet er han undervejs mod Schweiz, hvor slutspillet omkring overgangen for alvor kan komme i gang.

OB-forsvareren har under Ove Pedersen for alvor taget skridtet ind i de voksnes rækker og ser omsider ud til at forløse det talent, som har været åbenlyst længe.

Daniel Høegh er udset til at udfylde nogle store sko i Basel. Klubben ventes at sælge sit store forsvarstalent Fabian Schär denne sommer. Det er hans rolle som Daniel Høegh ideelt set skal overtage.

Se også: Emil Larsen snydt for årets mål i Odense

Se også: OB-profil undrer sig: En mistænkelig mærkelig kamp

TV: Se den helt vilde OB-misser her

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere