OB-keeper reddet af dommeren: Havde ikke nået den

Emiliano Marcondes smukke frisparksscoring blev spoleret af en holdkammeret, der gik den forkerte vej og spærrede udsynet for OB-målmand Sten Michael Grytebust

Festersen blev matchvinderm, da han scorede kort efter Marconde' underkendte frisparks-mål. (Foto: Jens Dresling)
Festersen blev matchvinderm, da han scorede kort efter Marconde' underkendte frisparks-mål. (Foto: Jens Dresling)

FARUM (Ekstra Bladet): De alt for få tilskuere på Farum Park nåede lige at juble, men jublen varede ikke længe.

Efter 40 minutters spil sendte FC Nordsjælland Emiliano Marcondes et frispark i nettet mod OB, men målskytten fra opgøret mod Brøndby i mandags fik denne gang sin ellers smukke frisparksscoring annulleret.

Og i stedet for 1-0 til FC Nordsjælland scorede Rasmus Festersen kort efter til 1-0 til OB, hvilket blev kampens resultat.

I FC Nordsjælland-lejren var der naturlig ærgrelse over den annullerede scoring, men ingen gik løs på dommer Jens Maae.

Se også: Festersen slog til igen-igen mod FCN

Han stod godt placeret og vurderede, at en spiller fra FCN’s mini-mur bag OB-muren havde generet målmand Sten Michael Grytebusts udsyn og annullerede derfor scoring for offside.

- Vi har talt meget om, hvordan detaljer afgør kampe. Vores lille mur inde bag muren ved, hvad den skal, men som jeg ser det, gør Ramon (Rodrigues, red.) noget, han ikke skal.

- Jeg tror, at han går den forkerte vej, så han dækker udsynet for målmanden. Det er en lillebitte detalje, men meget ærgerligt for os, for han havde aldrig taget den bold, sagde FC Nordsjælland-træner Kasper Hjulmand.

Det sidste gav OB’s norske målmand FCN-træneren ret i.

- Den sidder næsten helt oppe i hjørnet, så jeg tror ikke, at jeg havde nået den. Jeg er i hvert fald glad for, at han fløjtede, smilede Grutebust og fastslog så, at han var generet af FCN-muren, der dækkede for hans udsyn.

- Jeg ser bolden meget sent, og dommeren fløjter også, før bolden er i mål. Derfor ser I ingen reaktion fra mig.

- Havde han ikke fløjtet, så skulle jeg nok have reageret kraftigt, sagde Grutebust efter den smalle, men alligevel ganske solide fynske 1-0-sejr i Farum.

TV: Se den underkendte frisparks-kasse her

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere