Annonce:
Annonce:

OB på rov hos Superliga-rivaler: Henter profil efter kanon-sæson

OB har hentet Horsens-profilen Alexander Ludwig, der har skrevet under på en fireårig aftale med fynboerne

Alexander Ludwig, der her ses i en akrobatisk aktion for AC Horsens, er blevet hentet til OB som forstærkning i forsvaret. Foto: Claus Bonnerup/POLFOTO
Alexander Ludwig, der her ses i en akrobatisk aktion for AC Horsens, er blevet hentet til OB som forstærkning i forsvaret. Foto: Claus Bonnerup/POLFOTO
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg OB

Forsvaret bliver forstærket på Fyn.

OB har netop præsenteret forsvarsspiller Alexander Ludwig på en fireårig aftale.

Klubben forstærker dermed det centrale forsvar, hvor Alexander Ludwig skal konkurrere med Kenneth Emil Petersen, Marco Lund og Jeppe Tverskov.

24-årige Alexander Ludwig skiftede for et år siden fra HB Køge og har præsteret så godt, at han nu får chancen i en større klub.

- Vi har i vores forberedelser frem til den nye sæson været på jagt efter en venstrebenet stopper, der kan supplere vores eksisterende stoppere. I den jagt har vi vurderet, at Alexander Ludwig er den rigtige spiller for os. Han er en klog spiller og en ledertype, der kan dirigere inde på banen. Derudover har han en god alder, og en god vinderholdning, siger sportsdirektør Jesper Hansen til klubbens hjemmeside.

Den nye træner Jakob Michelsen siger:

Annonce:

- Vi er rigtig glade for købet af Alexander Ludwig. Han har spillet stærk sæson i AC Horsens, som gjorde det rigtig godt og kom med i mesterskabsslutspillet i sidste sæson. Han er en stabil spiller med en god fart, et godt venstreben og en god fysik, som jeg glæder mig til at se i aktion. Jeg har en forventning om, at Alexander fra dag ét af vil gå ind og konkurrere om pladserne i startopstillingen, og jeg er rigtig glad for, at han i dag har skrevet under med os.

Alexander Ludwig har ud over de nævnte klubber også tidligere været på FC Midtjyllands akademi. Han fik bare et enkelt år i AC Horsens, og nu er forsvarsspilleren skiftet til OB, hvor han skal forsøge at forsætte de gode takter, han har vist i Horsens, som han skiftede til fra HB Køge.

'Jeg er rigtig glad'
Med andre ord er det gået stærkt for Ludwig, der nu er klar til et nyt kapitel i sin karrieren.

- Jeg er glad, jeg er rigtig glad for, at det kunne lykkes. Jeg er spændt, for et klubskifte er altid en stor ting, men jeg glæder mig rigtig meget til at trække OB-trøjen over hovedet. Jeg kommer her for at vinde. Jeg vil gerne vinde fodboldkampe, og det er det altoverskyggende for mig, og det er det, jeg er kommet til OB for at gøre, siger han til klubbens hjemmeside og forklarer:

- Jeg vil bruge nogle af de lederegenskaber og kvaliteter jeg har til at få det bedste frem i mig selv og i mine holdkammerater. Man kan snakke rigtig meget, men det man siger skal også udføres, og det har jeg tænkt mig at vise fra dag et.

Ludwig starter træningen sammen med resten af holdet den 18. juni.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: