OB på transferrov: Gafler gratis spiller hos liga-rivalerne

Troels Kløve tager efter tre år i Sønderjyske til OB, når hans kontrakt med sønderjyderne udløber til sommer

Fodboldklubben OB får til sommer forstærkning fra Sønderjyske.

OB meddeler på sin hjemmeside, at den har sikret sig Troels Kløve på en treårig kontrakt.

Den 27-årige kantspiller har til sommer kontraktudløb hos Sønderjyske.

- Troels Kløve er en meget arbejdsom og løbestærk spiller, som vi glæder os til at få til OB.

- Han har en alder, hvor han både har opnået en god del erfaring, og hvor han samtidig har mulighed for at udvikle sig videre med de styrker, han allerede besidder, siger OB's sportsdirektør, Jesper Hansen.

Troels Kløve spillede for AC Horsens frem til sommeren 2015, hvor han skiftede til Sønderjyske.

Nu skal han altså spille for OB.

- Det er et godt match, og jeg ser det som en mulighed for at tage et skridt op ved at komme til en klub af OB’s størrelse.

- Jeg ser mig selv som en hurtig kantspiller med forcer i det tekniske og i duelspillet. Desuden kan jeg godt lide at komme ind og udfordre i mellemrummene, og jeg kan godt lide at komme frem til afslutninger.

- OB har en spillestil, der passer mig godt, fordi det er mere teknisk anlagt, så selv om jeg har været rigtig glad for at være i Sønderjyske, så har jeg følt, at der skulle ske noget nyt, siger Troels Kløve.

Se også: OB forstærker midtbanen med FCM-reserve

Se også: OB sælger forsvarsspiller til tysk fodboldklub

Se også: OB sælger forsvarsspiller til tysk fodboldklub Se også: OB river midtbanespillers kontrakt i stykker

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen