OB sender venstreback til Norge

Mikkel Kirkeskov mistede i efteråret sin faste plads i OB's startopstilling og forsøger sig nu i Norge

Mikkel Kirkeskov fortsætter karrieren i Aalesund. (Foto: Lars Poulsen)
Mikkel Kirkeskov fortsætter karrieren i Aalesund. (Foto: Lars Poulsen)

OB's venstreback Mikkel Kirkeskov forlader den fynske hovedstad og fortsætter karrieren i Aalesund i den norske Tippeliga.

Den norske klub oplyser fredag på sin hjemmeside, at den har skrevet kontrakt med danskeren, der allerede har bestået et lægetjek i klubben.

24-årige Kirkeskov kom til OB fra AGF i august 2014 og nåede i alt 23 kampe for klubben.

Se også: OB-salg lurer: Derfor vil sportsdirektør helst holde mund

I anden halvdel af efterårssæsonen mistede han sin faste plads på cheftræner Kent Nielsens OB-hold, og nu fortsætter karrieren altså i Norge.

- Kirkeskov bliver beskrevet som en irriterende spiller at spille imod. Han har også et godt venstreben, er hurtig og stærk i en-mod-en-situasjoner. Han er også kendt for en viljestærk holdning og fighterindsats, skriver Aalesund på sin hjemmeside.

Se også: OB-fans lægger Emil Larsen for had ... igen

Den norske klub sluttede på tiendepladsen i den bedste række i sidste sæson.

Mikkel Kirkeskov er noteret for 13 kampe på danske ungdomslandshold, heraf syv på U21-landsholdet.

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere