Oprustet med et halvt hold: - Vi er ikke færdige endnu

OB har haft det med afstand mest hektiske transfervindue indtil videre, og der er flere ting på vej i Ådalen, lyder det fra Michael Hemmingsen

Hvem er de varmeste transfernavne i Superligaen? Allan Olsen vender fem af dem, der kan få en spændene januar måned. Producer/Video: Lasse Brøndal/Discovery Networks Danmark

Svingdøren i Ådalen har med afstand været den mest brugte i dansk fodbold i den første uges tid af transfervinduet.

OB har solgt forsvarsspilleren Ramon Leeuwin til AZ Alkmaar, mens klubben har sikret sig Aron Elis Thrandarson, Mikkel Hyllegard, Alexander Juel Andersen, Mart Lieder og Emmanuel Sabbi - de sidste to med virkning fra sommer.

Dermed har det været nogle travle dage for sportsdirektør Jesper Hansen og hans følgesvend Michael Hemmingsen, der overtager nøglerne til kontoret fra 1. februar. Men det stopper ikke her.

- Vi er ikke færdige endnu. Vi har stadig nogle ting, vi arbejder på, og jeg tror, der skal nok ske noget mere. Der kan både komme flere ind, og der kan komme nogle ud. Der er en del punkter på dagsordnen, siger Michael Hemmingsen til tipsbladet.dk.

Han tør ikke love, at der allerede på den helt korte bane er en ny transfer i støbeskeen.

- Det er svært at sige noget om udsigterne. Vi arbejder løbende med tingene, og så kan det pludselig gå meget hurtigt, og tingene flasker sig, som man gerne vil have dem. Januar-vinduet er jo et forholdsvis kort vindue, så jeg tør da godt sige, at der selvfølgelig sker noget inden alt for længe. Ellers løber tiden jo fra os, siger OB's kommende sportsdirektør.

Emmanuel Sabbi og Mart Lieder skifter som nævnt til OB på en fri transfer efter denne sæson, men fynboerne kan i princippet kalde Hobro IK og SønderjyskE til forhandlingsbordet og lukke en aftale med øjeblikkelig virkning.

Det skal man dog ikke regne med, fastslår Michael Hemmingsen.

- Muligheden er der, men jeg tror, det bliver svært. SønderjyskE og Hobro har deres egne mål at indfri, så de bliver nok vanskelige at tale med. Jeg tror, vi må vente til sommer med at byde Sabbi og Lieder velkommen i OB, siger han.

Michael Hemmingsen vil fortsætte oprustningen til forårssæsonen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Michael Hemmingsen vil fortsætte oprustningen til forårssæsonen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Ros til Jesper Hansen
Michael Hemmingsens første dage i Ådalen har nærmest overgået, hvad man kan nå i et spil Football Manager i samme periode, men selv om det lyder hektisk, har det ikke været svært for fynboen at følge med.

- Jeg er rigtig glad for den måde, jeg er kommet i gang med tingene. Der er sket nogle ting og sager, må man sige, og vi har lukket nogle aftaler, som vi er rigtig glade for. Det er godt gået af Jesper (Hansen, red.), det må jeg bare sige, fastslår Hemmingsen, der har bidraget, så godt han kan:

- Det er handler, der har været forberedt løbende, og så har jeg været involveret her i den afsluttende fase. Det største aftryk har Jesper sat, men selvfølgelig har jeg være inde over, og jeg synes, det er rigtig fine aftaler.

OB overvintrer på en niendeplads i Superligaen.

Se også: Afviser rygter om tidligere FCK'er: Han har ikke et alkoholproblem

Tre Brøndby-fans blev overfaldet og røvet efter klubbens kamp mod FC København i Parken 12. august 2018. Foto: Anthon Unger. Sport og Spil Syv risikerer fængsel: Røvede og trampede på Brøndby-fan

Liverpool har været helt suveræne i denne sæson. De slog i julen deres nærmeste forfølger, Leicester, 4-0 på udebane, og det fik smilene frem hos Henderson, Alexander-Arnold og Robertson. Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix Sport og Spil Bedste nogensinde? Liverpool jagter udødelighed

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere